Spielberg gennem tiderne
3.0
Spielbergs styrke har altid ligget i at skildre den almindelige amerikaner/amerikanske families møde med det fremmede - et møde der har fremkaldt forskellige reaktioner.
Det være sig angstprægede ønsker om at udryde den fremmede trussel, Duellen og Dødens Gab.
Overvindelse af angsten, Araknofobi.
Eller i hans helt store perler er angsten og det fremmede blevet vendt til venskab, navnlig i kraft af børnenes fantasi og deres evne til at acceptere det fremmedes fremmedhed (E.T., Nærkontakt).
Hans senere film er ret flagrende. Schindlers Liste viser en mand, der tager et reelt opgør med sine egne holdninger og når en ny erkendelse.
Jeg savner den gamle Speilberg fra 80'erne og hans fantasifuldheder. Jeg kunne bedre lide ham, da alt var muligt for hans fleksibelt-sindede personer.
Nuomstunder er det som om han føler han skal leve op til sin position som movie-brat og være så realistisk, seriøs og samfundskommenterende (Saving Private Ryan) som Coppola og Scorsese.
Catch Me If You Can er en skidegod og sjov film, men handlingen ligger bedre til instruktører med en sortere og mere nihilistisk humor end Spielbergs legende lette og uskylds-bevarende stil.
Minority Report sagde mig ikke en snus. Og slet ikke i Spielbergs hænder. De voldsomme, kvindelige clairvoyante og telepatiske kræfter ligger måske ikke så langt fra Speilbergs egen tese om fantasiens herredømme, men effekten var for glat og kedelig, for temaet ligger nu bedre i hænderne på egentlige horror- eller sci-fi-instruktører, medmindre man overlader det til det rene kitsch i Twin Peaks og Lynchs Log Lady.
Det være sig angstprægede ønsker om at udryde den fremmede trussel, Duellen og Dødens Gab.
Overvindelse af angsten, Araknofobi.
Eller i hans helt store perler er angsten og det fremmede blevet vendt til venskab, navnlig i kraft af børnenes fantasi og deres evne til at acceptere det fremmedes fremmedhed (E.T., Nærkontakt).
Hans senere film er ret flagrende. Schindlers Liste viser en mand, der tager et reelt opgør med sine egne holdninger og når en ny erkendelse.
Jeg savner den gamle Speilberg fra 80'erne og hans fantasifuldheder. Jeg kunne bedre lide ham, da alt var muligt for hans fleksibelt-sindede personer.
Nuomstunder er det som om han føler han skal leve op til sin position som movie-brat og være så realistisk, seriøs og samfundskommenterende (Saving Private Ryan) som Coppola og Scorsese.
Catch Me If You Can er en skidegod og sjov film, men handlingen ligger bedre til instruktører med en sortere og mere nihilistisk humor end Spielbergs legende lette og uskylds-bevarende stil.
Minority Report sagde mig ikke en snus. Og slet ikke i Spielbergs hænder. De voldsomme, kvindelige clairvoyante og telepatiske kræfter ligger måske ikke så langt fra Speilbergs egen tese om fantasiens herredømme, men effekten var for glat og kedelig, for temaet ligger nu bedre i hænderne på egentlige horror- eller sci-fi-instruktører, medmindre man overlader det til det rene kitsch i Twin Peaks og Lynchs Log Lady.
25/03-2004
