jeg tænker...
3.0
Ole Bornedal er ikke den mest produktive instruktør, og hans adaption af den, efter sigende, ufilmatiserbare roman Dinas Bog af Herbjørg Wassmos, var ventet med spænding. Han skuffer dog fælt med uvedkommende og forvirrende instruktion, hvor den rekorddyre film ender med at være et halvlunket projekt, der kunne have været godt.
Maria Bonnevie gør hvad hun kan i en ufokuseret rolle, men hendes præstation er alligevel kraftfuld og god. Ingen tvivl om at hun er talentfuld. Mit største problem med denne film er dens selvmodsigende intentioner. Bornedal vil gerne lave noget ambitiøst, anderledes og originalt, men ender alligevel med et kommerciel produkt, hvor alle snakker engelsk. Fair nok, skuespillerne er fra mange forskellige lande, men da filmen nu foregår i Skandinavien, så burde man have fundet skandinaviske skuespillere i stedet. Og den engelske accent fra næsten alle skuespillere er aldeles rædselsfuld og grænser til det uudholdelige.
Bornedal formår ikke at fange den intensitet og desperation, som jeg synes bogen besad i overflod. Ikke fordi man må sammenligne en bog med filmen, men jeg kan dog ikke lade vær. Jeg Er Dina bliver aldrig gribende, rørende eller fængende, og det er en skam. Forlægget er dog heller ikke det letteste med en tung historie og mange figurer, og det er her filmen falder til jorden. Den har ikke en ordentlig historie at fortælle. Jo, det er ganske vist tragisk at se Dinas uhyggelige livsepisoder gå i ring og hendes skæve opfattelse af verdenen, men det er ikke nok til at bære en så lang en film.
Det er flot filmet og naturligvis bombastisk komponeret, som det skal være i disse følelses-film. Jeg kan dog ikke lide Bornedals heftige klippestil, som ikke passer til filmens datidige historie. Filmen formår at skræmme enkelte steder, men spørgsmålet er, om bogen ikke sagtens kunne have stået for sig selv. En filmatisering var ikke nødvendig, og Jeg Er Dina vil også stå som en fuser for mange. Personligt havde jeg forventet mig noget bedre, og den er desværre prætentiøs så det batter. 3 små stjerner for en flot produktion.
Maria Bonnevie gør hvad hun kan i en ufokuseret rolle, men hendes præstation er alligevel kraftfuld og god. Ingen tvivl om at hun er talentfuld. Mit største problem med denne film er dens selvmodsigende intentioner. Bornedal vil gerne lave noget ambitiøst, anderledes og originalt, men ender alligevel med et kommerciel produkt, hvor alle snakker engelsk. Fair nok, skuespillerne er fra mange forskellige lande, men da filmen nu foregår i Skandinavien, så burde man have fundet skandinaviske skuespillere i stedet. Og den engelske accent fra næsten alle skuespillere er aldeles rædselsfuld og grænser til det uudholdelige.
Bornedal formår ikke at fange den intensitet og desperation, som jeg synes bogen besad i overflod. Ikke fordi man må sammenligne en bog med filmen, men jeg kan dog ikke lade vær. Jeg Er Dina bliver aldrig gribende, rørende eller fængende, og det er en skam. Forlægget er dog heller ikke det letteste med en tung historie og mange figurer, og det er her filmen falder til jorden. Den har ikke en ordentlig historie at fortælle. Jo, det er ganske vist tragisk at se Dinas uhyggelige livsepisoder gå i ring og hendes skæve opfattelse af verdenen, men det er ikke nok til at bære en så lang en film.
Det er flot filmet og naturligvis bombastisk komponeret, som det skal være i disse følelses-film. Jeg kan dog ikke lide Bornedals heftige klippestil, som ikke passer til filmens datidige historie. Filmen formår at skræmme enkelte steder, men spørgsmålet er, om bogen ikke sagtens kunne have stået for sig selv. En filmatisering var ikke nødvendig, og Jeg Er Dina vil også stå som en fuser for mange. Personligt havde jeg forventet mig noget bedre, og den er desværre prætentiøs så det batter. 3 små stjerner for en flot produktion.
25/03-2004
