Bvaddr

Folk som ikke har set denne film: lad være med at læse dette, da det røber noget af handlingen. Så har jeg advaret.
Har set gode krigsfilm, dette er ikke en af dem. Instrueret af en tysker, virker det bare endnu mere leflende og malplaceret hvor patriotisk filmen er (ligesom hans "Independence Day-der var i det mindste nogle fede effekter). Ved godt at filmen hedder "the patriot" men stadigvæk. Kliché på kliché følger: den sorte og den hvide fyr, som hader hinanden ender med at blive venner, Mel Gibsons datter som ikke kan/vil tale ender selvfølgelig med at gøre det i en "rørstrømsk" scene som skulle give en gåsehud og som gør det, men ikke af de årsager som instruktøren gerne ville have. Man er som seer hele tiden 15 min. længere fremme i filmen, fordi den er så forudsigelig og da det blev så absurd, at selv de ting som skulle være mindst forudsigelige ikke var det, så kunne man ikke andet end at grine. Vi sad to og så den i biffen i sin tid og da det kom så vidt, at Mel Gibsons søns kæreste får en medaljon ting, og jeg læner mig ind til min sidekammerat og hvisker "tror du så at der kommer en scene, hvor hun brænder inde eller noget i den stil, og de så ved hun er død, fordi de finder medljonen?" Hvorpå han svarer: "Sad faktisk lige og tænkte på det samme", så var vi ved at knække sammen, da der så kom en scene hvor... ja regn det selv ud.
Har ikke noget imod denne type film, men hvor "Braveheart" i det mindste var underholdende og til tider gribende, så er denne noget værre vås og for klichéagtig for mig. En sådan film kan ikke være underholdende for mig, når man sidder og bliver irreteret over den ene kliché efter den anden, som igen er sat ind for at fremprovokere en billig reaktion hos os seere.
Troede faktisk at alle andre i biffen havde nydt den, indtil en række af 8-10 fyre enstemmigt sagde: "hvad sker der for Mel Gibson?". Kan jeg kun tilslutte mig.