Ond Brian Drøm, Væk Mig

Den tidligere politimand, O’Connor (Walker) hentes tilbage i styrken, for at se om han kan infiltrere en narkobaron (Hauser), der har brug for et par gode kørere.

Er man til totalt overdimensionerede og latterligt gejlede kulørte biler, der kører hurtigt og kan få rejsning af den slags, men ellers er ligeglad med handlingen, skuespil og den slags, så skal den her film nok gøre lykken. Den passer i hvert fald godt til målgruppen, som ikke burde blive skuffet.

Den er nøjagtigt hvad den gør sig ud for, hverken mere eller mindre og prøver ikke at bilde os andet ind. Den er let at kritisere og rakke ned, men kan man finde den indre Johnny-Brian frem, så underholder den skam mens den står på.

Personligt kunne jeg bedre lide den første film, sikkert fordi den havde Vin Diesel, som måske ikke er den største skuespiller, men har en udstråling der fylder godt i en actionfilm. Walker der spiller samme rolle som i den første film, er da måske sympatisk, men også en anelse kedelig. Mendes er kun med for at se godt ud, og det klarer hun, hvis man er til kvinder af den slags man kunne forstille sig at se i en amerikansk pornofilm. Spille kan hun absolut ikke, men hvad, det er som sagt heller ikke derfor hun er med.

Men speederen i bund, der er tryk på og der køres stærkt i et par udmærkede actionscener i en film der er designet til en MTV-generation. Den er hverken original, nyskabende eller særligt spektakulær, men man kan føle sig underholdt. Er man en anti-Johnny-Brian, så er denne film som en ond drøm.

At instruktør Singleton er sunket så lavt, kan jeg dog undre mig meget over.