En Steen fra hjertet...
3.0
I Danmark er der siden slutningen af år 2000 blevet lavet masser af film af denne type... jeg nævner i flæng Italiensk for begyndere, Elsker dig for evigt, små ulykker, okay... og jeg kunne blive ved... Og et eller andet sted er det et ømt punkt for mig... Jeg synes nemlig at mange af disse film er ganske gode men det hele falmer altså når for et måneder siden har set noget der stort set var identisk, i hvert fald tematisk...
Men, hvad med denne her... Kan den overraske... Laver den finten, snyder også alle, som Tvilling gjorde sidste år ???
Britt Og Claes er til tælling... Deres 12-årige datter er blevet dræbt i et trafikuheld, og sorgen har holdt dem væk fra venner og for Britt's vedkomne arbejde i flere måneder... Da Britt vender tilbage til sit job som socialrådgiver på kommunen, bliver hun sat til at undersøge den unge Malene, som både naboer og sunhedsplejesker beskylder for at misrygte sin datter kamille. Britt vælger at gå meget personligt til værks og forsøger at lære den håbløst umodne Malene at være mor til barnet fremfor at fjerne det fra hende. Claes må efter et verbalt angreb på en Japansk forretningsmand se sig suspenderet fra sit job af vennen Niels. Niels og hans kone Vivi forsøger i starten at hjælpe Claes og Britt, uden det store held. Claes vælger at bruge sin "ferie" på at efterfølge den kvinde som slog hans datter ihjel, hun har selv fundet en vej uden af sorgen efter uheldet og hendes skilsmisse ved at kigge dybt i flasken.
Denne film magter at rumme to historier, en om Claes og en om Britt... Claes' historie er klart den bedste, den er sirligt bygget op omkring den indebrændte Claes som ikke giver mange ledetråde til publikum, hvilket nærmest gør den til en lille hverdagskrimi. I Claes' historie skildres den fysiske bearbejdelse af sorgen uden den sædvanlige berøringsangst, det er flot og kompromiløst. Britt's historie er derimod mere traditionel, nærmest forudsigelig. Kim Fupz Åkeson bruger Sofie Gråbøl som moralsk marionet, til at vise den idealistiske vej gennem det danske socialvæsen, hvilket for såvidt også er ok, selvom det minder en del om den tur han tog i gennem sygehusvæsenet i OKAY. Havde man nu holdt sig til disse to historier og fået dem rundet ordenligt af, var der uden tvivl faldet en stjerne eller to mere af til filmen. Men, i stedet vælger man at trække en ligegyldig bihistorie ind om Niels og Vivi og en tatovering. Niels og Vivi har stor betydning i starten af filmen, men burde være faded ud af historien efter de indledende forsøg på at hjælpe Britt og Claes. Samtidig sluttes filmen af på en sær måde hvor man har svært ved at finde ligheden mellem taglinen fra plakaten og filmens afslutning.
Lad de små børn har mange svage sider og var det ikke for flotte skuespilpræstationer over hele linien (stor kado også til Paprika Steen for instruktionen), var det på grænsen til det dårlige, men i stedet må den betegenes som ok og ikke mindst en lovende debut for Paprika Steen, som, med et stærkere manus i hånden, har potentialet til at lave rigtig gode film.
Men, hvad med denne her... Kan den overraske... Laver den finten, snyder også alle, som Tvilling gjorde sidste år ???
Britt Og Claes er til tælling... Deres 12-årige datter er blevet dræbt i et trafikuheld, og sorgen har holdt dem væk fra venner og for Britt's vedkomne arbejde i flere måneder... Da Britt vender tilbage til sit job som socialrådgiver på kommunen, bliver hun sat til at undersøge den unge Malene, som både naboer og sunhedsplejesker beskylder for at misrygte sin datter kamille. Britt vælger at gå meget personligt til værks og forsøger at lære den håbløst umodne Malene at være mor til barnet fremfor at fjerne det fra hende. Claes må efter et verbalt angreb på en Japansk forretningsmand se sig suspenderet fra sit job af vennen Niels. Niels og hans kone Vivi forsøger i starten at hjælpe Claes og Britt, uden det store held. Claes vælger at bruge sin "ferie" på at efterfølge den kvinde som slog hans datter ihjel, hun har selv fundet en vej uden af sorgen efter uheldet og hendes skilsmisse ved at kigge dybt i flasken.
Denne film magter at rumme to historier, en om Claes og en om Britt... Claes' historie er klart den bedste, den er sirligt bygget op omkring den indebrændte Claes som ikke giver mange ledetråde til publikum, hvilket nærmest gør den til en lille hverdagskrimi. I Claes' historie skildres den fysiske bearbejdelse af sorgen uden den sædvanlige berøringsangst, det er flot og kompromiløst. Britt's historie er derimod mere traditionel, nærmest forudsigelig. Kim Fupz Åkeson bruger Sofie Gråbøl som moralsk marionet, til at vise den idealistiske vej gennem det danske socialvæsen, hvilket for såvidt også er ok, selvom det minder en del om den tur han tog i gennem sygehusvæsenet i OKAY. Havde man nu holdt sig til disse to historier og fået dem rundet ordenligt af, var der uden tvivl faldet en stjerne eller to mere af til filmen. Men, i stedet vælger man at trække en ligegyldig bihistorie ind om Niels og Vivi og en tatovering. Niels og Vivi har stor betydning i starten af filmen, men burde være faded ud af historien efter de indledende forsøg på at hjælpe Britt og Claes. Samtidig sluttes filmen af på en sær måde hvor man har svært ved at finde ligheden mellem taglinen fra plakaten og filmens afslutning.
Lad de små børn har mange svage sider og var det ikke for flotte skuespilpræstationer over hele linien (stor kado også til Paprika Steen for instruktionen), var det på grænsen til det dårlige, men i stedet må den betegenes som ok og ikke mindst en lovende debut for Paprika Steen, som, med et stærkere manus i hånden, har potentialet til at lave rigtig gode film.
29/03-2004
