kunne jeg virkelig lide den??

Ligesom med Triers film, så holder jeg mig oftest fra David Lynch. Hans unikke stil er lidt for fremmet for mig, men nysgerrigheden tog over, og jeg måtte se Mulholland Drive. En fascinerende sag med gode skuespiller, som er ligeså forvirrede som publikum. At kalde Lynches film for meningsløse er en stor fejltagelse, for så ville jeg ikke have tænkt over filmen i over to uger. Historien er indviklet og nærmest uforståelig for mig (ville nok hjælpe hvis jeg så den 2-10 gange endnu), men de stemningsmættede og indtryksfulde scener var nok til at holde interessen. Jeg gad godt vide præcist hvad det hele egentlig betød og meningen med alle plots og sidespor, men så ville jeg alligevel ikke. Det er mystikken, som for mig til at hænge ved. Vi får ikke svar på alle livets spørgsmål, og der er vel heller ingen der forlanger at få alle svar serveret på film. At der er en bagvedliggende mening er jeg ikke i tvivl om, Lynch har helt sikkert ikke bare sat sig ned og skrevet noget usammenhængende. Men det er en fortolkningssag.

Alt godt, der er at sige om denne film er blevet sagt af Sandmand, så jeg vil ikke sige mere. Se filmen som et sanseindtryk og ikke som mainstream underholdning. Tror også, at Lost Highway får en chance hos mig.