Det Indre Gys
3.0
I den lille by Darkness Falls skal man passe på, for i mørket venter tandfeen, og hun tager mere end blot dine tænder.
Der findes de kvalitative gyserfilm, de mindre kvalitative og så de helt ringe. Nu er det sådan med de fleste gyserfilm, at gyset og det uhyggelige mest foregår inden i os selv, og de gysere der spiller på den indre frygt frem for det øjet ser, de er oftest de mest uhyggelige. Men så er der også de rent personlige ting, som vi hvert især finder uhyggelige eller påvirkes af, uanset hvordan den gyserfilm vi ser egentlig er.
”Darkness Falls” har fået ekstremt ringe anmeldelser og publikum har heller ikke været nådige. Men for mig var den slet ikke så dårlig endda. Starten med den gamle dame med masken der var efter den lille dreng, skræmte mig helt vildt, synes det var enormt uhyggelig (det var det med det personlige), og selv om filmen derefter mister meget af det chokerende, så er der tempo nok på, i en film så kort at det er lige før den ikke er en spillefilm, til at jeg aldrig begyndte at kede mig.
Den er, indrømmer jeg gerne tynget af tonsvis af klicheer og en især lyd-, men også billedside der er alt for overdrevent og kulørt. Men jeg blev fanget af den, trods dens simple, uoriginale handling og billige effekter.
Historien er bygget på kortfilmen ”Tooth Fairy”.
Der findes de kvalitative gyserfilm, de mindre kvalitative og så de helt ringe. Nu er det sådan med de fleste gyserfilm, at gyset og det uhyggelige mest foregår inden i os selv, og de gysere der spiller på den indre frygt frem for det øjet ser, de er oftest de mest uhyggelige. Men så er der også de rent personlige ting, som vi hvert især finder uhyggelige eller påvirkes af, uanset hvordan den gyserfilm vi ser egentlig er.
”Darkness Falls” har fået ekstremt ringe anmeldelser og publikum har heller ikke været nådige. Men for mig var den slet ikke så dårlig endda. Starten med den gamle dame med masken der var efter den lille dreng, skræmte mig helt vildt, synes det var enormt uhyggelig (det var det med det personlige), og selv om filmen derefter mister meget af det chokerende, så er der tempo nok på, i en film så kort at det er lige før den ikke er en spillefilm, til at jeg aldrig begyndte at kede mig.
Den er, indrømmer jeg gerne tynget af tonsvis af klicheer og en især lyd-, men også billedside der er alt for overdrevent og kulørt. Men jeg blev fanget af den, trods dens simple, uoriginale handling og billige effekter.
Historien er bygget på kortfilmen ”Tooth Fairy”.
01/04-2004
