en perle

5.0
Peter Dinklage (Living in Oblivion, Human Nature) spiller Fin - som har en stor kærlighed til tog - i alle størrelser. Han arver en forladt jernbanestation, da hans bedste ven (og partner i en modeltog butik) dør. Så Fin drager til Newfoundland, New Jersey for at gøre krav på sin arv. Togstationen ligger ude i det rene ingenting, og det behager ham. For Fin kan godt lide at være alene - og nyder stilheden i fulde drag. Men der går ikke lang tid før Fin bliver hivet ud af sin skal. Han danner langsomt små venskaber med et par lokale beboere, blandt dem den fraskilte billedkunstner Olivia (Patricia Clarkson) den evigt snakkede mobile snackbar bestyrer Joe (Bobby Cannavale). En sød lokal skolepige - Cleo (Raven Goodwin fra Lovely & Amazing) samt en gravid bibliotekar - Emily. Spillet meget fint af kønne Michelle Williams (Dick og Prozac Nation ) Thomas McCarthty har skrevet en lille vedkommende historie om ensomhed og venskab, og han formår meget fint at blande det mørke med det søde - og frem for alt at være ærlig. Man føler meget stærkt med alle personerne - lige meget om det Fin eller det er Emily. Hver enkel spiller fremragende, man fornemmer McCarthy er en god personinstruktør. Han er selv skuespiller, og har medvirket i (Boston Public og Meet the parents). Clarkson er som altid fremragende - smukt fanger hun Olivia. En ensom kvinde på randen af sammenbrud. Cannavale er ganske morsom. En rigtig goofball. Men ligesom Clakson's karakter, har han også sine problemer. Peter Dinklage er fantastisk. Han yder en fremragende og utrolig rørende præstation. Hvilken bedrift. "The Station Agent" er en smuk lille perle, som varmer om hjertet. Flot McCarthy.
Station Agent