Latterligt ramasjang

I endnu højere grad end de to forgængere er "Once Upon a Time in Mexico" en film, der deler vandene, og jeg hører bestemt til den mere negative del af kritikerne.
Jeg undre mig meget over, hvad en så dygtig skuespiller som Johnny Depp laver i sådan en ligegyldig gang actionpjat, der slet ikke når den første film, "El Mariachi" til aftrækkerfingrene. Historie er der ikke noget af, og den tykke spagetthiwestern-stemning er altså set før, navnligt i seriens to første udspil. Actioneffekterne er heller ikke noget at råbe hurra for: det hele er simpelthen set før.

Der var engang, hvor Rodriguez var cool, og hvor Banderas var en fæl gut. Nu er de begge bare sølle, afdankede fæhoveder, der desperat forsøger at give karrieren kunstigt åndedræt ved at koge suppe på fortidens succeer. Latterligt!