En film alle skal se!
6.0
Hvis der har været en film i tidens løb, som personligt har øget min interesse for mediet helt radikalt, må det siges at være denne. Den er ved flere lejligheder blevet kårret til "den bedste engelske film nogensinde" - en påstand, jeg kun kan være enig i.
Første gang jeg så den - det var i de glade dage med Gloria inde ved Rådhuspladsen - syntes jeg nok, at den var lidt kedelig. Sort/hvid. Ingen biljagter, ingen smukke babes, og en tidsskildring, som jeg nok ikke helt kunne sætte mig ind i. Men som jeg fik filmen på afstand, åbnedes mine øjne for et udsøgt mesterværk på højde med Hitchcocks største!
Joseph Cotton, en af mine yndlingsskuespillere (bl.a. i Citizen Kane, Familien Amberson og I tvivlens skygge er han genial), spiller hovedrollen som Holly Martins, en antihelt, som er kommet for at besøge sin ven, Harry Lime (Orson Welles). Han finder dog hurtigt ud af, at der er noget galt, og i sin søgen efter den forsvundne Lime, forelsker han sig endda i vennens tidligere kæreste (Alida Valli), men da Lime viser sig at være i live og indvolveret i illegal salg af pencillin, må Martins tage en beslutning - enten at gå retfærdighedens vej og sladre til politiet, eller lade sin ven slippe og derved få virkelig dårlig samvittighed.
Hvad er det så, der er så genialt ved denne film? For det første er det en af de smukkest filmede produktioner, jeg kender til. De skæve kameravinkler giver et eminent indtryk af efterkrigstidens Wien, og den sort/hvide fotografering gør kun stemningen endnu mere morbid. Desuden må Welles´rolle være én af de mest celebrede biroller i filmhistorien!
Ydermere skal det sublime manuskript lige nævnes: Graham Greenes historie bliver smukt genfortalt og der er flere kendte citater, som florerer.
Personligt fik undertegnede kun mere blod på tanden, da jeg så filmen igen efter at have hentet DVD-versionen hjem fra England, og den fik mig til at se gamle klassikere i hundredevis, samtidig med, at den stadig ikke er blevet overgået af nogle af disse. SKAL SES AF ALLE!
Første gang jeg så den - det var i de glade dage med Gloria inde ved Rådhuspladsen - syntes jeg nok, at den var lidt kedelig. Sort/hvid. Ingen biljagter, ingen smukke babes, og en tidsskildring, som jeg nok ikke helt kunne sætte mig ind i. Men som jeg fik filmen på afstand, åbnedes mine øjne for et udsøgt mesterværk på højde med Hitchcocks største!
Joseph Cotton, en af mine yndlingsskuespillere (bl.a. i Citizen Kane, Familien Amberson og I tvivlens skygge er han genial), spiller hovedrollen som Holly Martins, en antihelt, som er kommet for at besøge sin ven, Harry Lime (Orson Welles). Han finder dog hurtigt ud af, at der er noget galt, og i sin søgen efter den forsvundne Lime, forelsker han sig endda i vennens tidligere kæreste (Alida Valli), men da Lime viser sig at være i live og indvolveret i illegal salg af pencillin, må Martins tage en beslutning - enten at gå retfærdighedens vej og sladre til politiet, eller lade sin ven slippe og derved få virkelig dårlig samvittighed.
Hvad er det så, der er så genialt ved denne film? For det første er det en af de smukkest filmede produktioner, jeg kender til. De skæve kameravinkler giver et eminent indtryk af efterkrigstidens Wien, og den sort/hvide fotografering gør kun stemningen endnu mere morbid. Desuden må Welles´rolle være én af de mest celebrede biroller i filmhistorien!
Ydermere skal det sublime manuskript lige nævnes: Graham Greenes historie bliver smukt genfortalt og der er flere kendte citater, som florerer.
Personligt fik undertegnede kun mere blod på tanden, da jeg så filmen igen efter at have hentet DVD-versionen hjem fra England, og den fik mig til at se gamle klassikere i hundredevis, samtidig med, at den stadig ikke er blevet overgået af nogle af disse. SKAL SES AF ALLE!
06/04-2004
