Middelmådig underholdning

3.0
Nu har jeg langt om længe fået set denne thriller, som jeg faktisk havde ret så store forventninger til i kraft af skuespillere som Johnny Depp og Ian Holm, der begge plejer at yde stabile indsatser.

Det gør de sådan set også i "From Hell", men mit problem med filmen ligger et helt andet sted. Hvor er uhyggen? Hvor er intensiteten? Jeg siger ikke, at jeg var ligeglad med, om Depps eller Grahams karakterer blev slagtet af "The Ripper", men selvom stemningen er god og slut 1800-tals Londonsk, formår filmen aldrig at skabe de tempo og den intensitet, som jeg godt kunne savne.

Der er dog også gode ting: Depp ER god som altid, og filmen er da nogenlunde underholdende. Dette er i mine øjne ikke nok til at løfte filmen over middelmådighedens tre stjerner.
From Hell