Tiden ødelægger alt

'Irreversible's opbygningn er omvendt kronologisk, hvilket gør den ellers ordinære handling meget stærk.
Gaspar Noés mål har ikke været at fortælle en god historie, men at fortælle den på en måde som fænger. Et eksempel er voldtægtscenen. Som en har nævnt her på scope gør denne meget onde scene ikke ligeså stort indtryk som hvis vi havde kendt Alex. Pointen med at vise os voldtægten først, er jo at de efterfølgende scener, hvor vi kommer til at kende Alex (Bellucci) bliver meget stærke - stærkere end de ellers ville have været.
Den omvendte rækkefølges ulempe kan være, at den ikke-facinerede seer nok vil finde filmens sidste del uinteressant.

'Irreversible' vil selvfølgelig dele puplikum. Fx den åbenlyse homofobi og de - for nogen - stødende voldsscener.

Noé har eksperimenteret sig til et mesterværk. Hans budskab - Tiden ødelægger alt - er flot fortalt i den helt rigtige form.

Og så skal skuespillspræstationerne jo også fremhæves. Monica Bellucci (ofret), Vincent Cassel (hævneren) og Albert Dupontel (filosoffen) spiller fantastisk i de meget krævende - OG eksperimenterende scener.

Det bliver spændende at se mere fra Noé.