Suveræn
6.0
Havde hørt om denne film igennem venner og havde forventet en skæv ungdomsfilm (Havde nok ikke hørt ordentligt efter, hvad de sagde). Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det var den langt fra. Dette er en af de bedste filmoplevelser jeg har haft i nyere tid og paradoksalt nok ikke en film, som man burde læse anmeldelser af, før efter man har set den.
Filmen leger meget med idéen om et alternativt univers, som opstår i det øjeblik, man afviger fra den sti, som er blevet lagt for en (Sin skæbne, så at sige). Ved at vælge ikke at vende tilbage til "vores" univers, kan vores hovedpersons nærmeste lide under dette valg i denne film. Til trods for at jeg havde fanget en masse ting ved første kig på denne film, så var der stadig en masse løse ender, som skulle vise sig, at give mere mening 2. gang jeg så den.
Dette er en fantastisk film i mine øjne, men nok også en film som man enten hader eller elsker. Man skal være forberedt på, at man skal bruge hjernen og ikke får alle svar leveret lige til døren. Hvis det derfor er lidt harmløse underholdning man søger, så skal man IKKE se denne film og det er også en god idé at se den alene. Selv hvis man sidder tilbage og ligner et spørgsmålstegn, efter at man har set den, så vækker den noget i en pga. sine mystik, flotte billeder og musikken, som betyder mere end man umiddelbart lige skulle forvente. En masse fede numre fra 80érne (især Tears for Fears coveret af "Mad World") og dem som ikke var fede i R. Kellys øjne (ikke at forveksle med Rn`b sangeren R. Kelly, som nogle har gjort) er blevet brugt i scener, hvor der nærmest bliver gjort grin med nummeret. Som f.eks. Duran Durans "Notorious".
Denne film brændte sig fast i mit hoved og blev der flere uger efter og det var en befriende følelse endelig at have set noget, som ikke var taget ud af kliché fabrikken for film. Derfor var jeg også målløs over anmeldelserne fra de amerikanske anmeldere, for at starte med dem. Nogle beskrev filmen som en dum og kedelig ungdomsfilm, fordi de ikke kunne forstå den mens andre påstod, at der ikke var nogen mening med filmen. Det er i mine øjne simpelthen idioti og så er vi tilbage til David Lynch / Lost Highway diskussionen, da den også har fået ry for ikke at have nogen mening. Skræmmende at der kan sidde voksne mennesker, som lever af at anmelde film, som fatter mindre af denne film end adskillige amerikanske teenagere og derfor afskriver den. Jeg giver også mange af dem her på Scope ret i, at når man læser handlingen hos anmelderne, så er de fleste ret malplacerede. Især den hvor anmelderen ikke havde fattet, at "dræberkaninen" var Donnie´s (Jake Gyllenhaal) søsters kæreste i et halloween kostume. Jeg synes også, at mange får det til at lyde som bare en ungdomsfilm, hvilket heller ikke passer. Jeg er især forbløffet over en mand som Ole Michelsens beskrivelse og anmeldelse af denne film. Han virker ikke som om, at han fatter en meter og tror at han har siddet og set en John Hughes ungdomsfilm med en snert af science fiction fra 80érne.
Denne film kan diskuteres meget og bliver det også rundt omkring på diverse sites. Hvis man vil have yderligere clues til denne film, kan man også tjekke sitet til Donnie Darko. Har kun lige skimtet det, men vil helt klart tjekke det noget mere ud, når jeg får tid.
Hvis man ikke er til tænkefilm, vil man nok hurtigt afskrive denne film, men hvis man har lyst til at se en film, som får en til at tænke og giver en lyst til at se den igen lige bagefter, så er dette filmen efter min mening.
Filmen leger meget med idéen om et alternativt univers, som opstår i det øjeblik, man afviger fra den sti, som er blevet lagt for en (Sin skæbne, så at sige). Ved at vælge ikke at vende tilbage til "vores" univers, kan vores hovedpersons nærmeste lide under dette valg i denne film. Til trods for at jeg havde fanget en masse ting ved første kig på denne film, så var der stadig en masse løse ender, som skulle vise sig, at give mere mening 2. gang jeg så den.
Dette er en fantastisk film i mine øjne, men nok også en film som man enten hader eller elsker. Man skal være forberedt på, at man skal bruge hjernen og ikke får alle svar leveret lige til døren. Hvis det derfor er lidt harmløse underholdning man søger, så skal man IKKE se denne film og det er også en god idé at se den alene. Selv hvis man sidder tilbage og ligner et spørgsmålstegn, efter at man har set den, så vækker den noget i en pga. sine mystik, flotte billeder og musikken, som betyder mere end man umiddelbart lige skulle forvente. En masse fede numre fra 80érne (især Tears for Fears coveret af "Mad World") og dem som ikke var fede i R. Kellys øjne (ikke at forveksle med Rn`b sangeren R. Kelly, som nogle har gjort) er blevet brugt i scener, hvor der nærmest bliver gjort grin med nummeret. Som f.eks. Duran Durans "Notorious".
Denne film brændte sig fast i mit hoved og blev der flere uger efter og det var en befriende følelse endelig at have set noget, som ikke var taget ud af kliché fabrikken for film. Derfor var jeg også målløs over anmeldelserne fra de amerikanske anmeldere, for at starte med dem. Nogle beskrev filmen som en dum og kedelig ungdomsfilm, fordi de ikke kunne forstå den mens andre påstod, at der ikke var nogen mening med filmen. Det er i mine øjne simpelthen idioti og så er vi tilbage til David Lynch / Lost Highway diskussionen, da den også har fået ry for ikke at have nogen mening. Skræmmende at der kan sidde voksne mennesker, som lever af at anmelde film, som fatter mindre af denne film end adskillige amerikanske teenagere og derfor afskriver den. Jeg giver også mange af dem her på Scope ret i, at når man læser handlingen hos anmelderne, så er de fleste ret malplacerede. Især den hvor anmelderen ikke havde fattet, at "dræberkaninen" var Donnie´s (Jake Gyllenhaal) søsters kæreste i et halloween kostume. Jeg synes også, at mange får det til at lyde som bare en ungdomsfilm, hvilket heller ikke passer. Jeg er især forbløffet over en mand som Ole Michelsens beskrivelse og anmeldelse af denne film. Han virker ikke som om, at han fatter en meter og tror at han har siddet og set en John Hughes ungdomsfilm med en snert af science fiction fra 80érne.
Denne film kan diskuteres meget og bliver det også rundt omkring på diverse sites. Hvis man vil have yderligere clues til denne film, kan man også tjekke sitet til Donnie Darko. Har kun lige skimtet det, men vil helt klart tjekke det noget mere ud, når jeg får tid.
Hvis man ikke er til tænkefilm, vil man nok hurtigt afskrive denne film, men hvis man har lyst til at se en film, som får en til at tænke og giver en lyst til at se den igen lige bagefter, så er dette filmen efter min mening.
05/01-2005
