forrygende dansk drama!!!

6.0
Et råt, men samtidig også meget rørende hverdagsdrama der følger den indelukkede og altid negative dranker Kaj der, efter hans mening, tilbringer livet i "verdens røvhul"! Rollen som Kaj spilles af en formidabel Jesper Christensen der aldrig har gjort det så godt som han gør det her i "Bænken"...

Filmen løftes helt klart også op på et rigtig højt niveau af en række blændende biroller der i blandt min personlige favorit, Jens Albinus (der gi'r den som lettere tosset og sindsyg individ), der leverer en præstation der næsten er på højde med Christensens.

Helt klart en film man skal ha set for den "messer" med hele følelsesregisteret for den er altså også lejlighedsvis sjov, men humoren er på et meget naturligt plan, som Thomas også skriver, men den er faktisk meget sjov af og til! Men mest af alt er den en rørende fortælling om en forhærdet spritter der får pustet lidt nyt liv i sin hverdag da han opdager at hans forlængst glemte datter flytter ind i samme kvarter som ham! Slutter temmeligt sørgeligt og er bestemt ikke nogen happy end, men man er alligevel overbevist om at Kaj gjorde det rigtige, gjorde en forskel, det meste af vejen i hvert fald, og selvom han sommetider kom på skråplan og forsøgte, efter en mislykket middag med datteren og hendes dreng, at drikke sig ihjel formåede han at tage sig sammen og hjælpe både datteren og hendes søn til et "lidt" bedre liv!

Ikke så sentimentalt som det måske kommer til at lyde her, men en gribende historie der mere eller mindre slutter noget tragisk... en af de bedste danske film i årevis!!
Bænken