Formår ikke at overraske...

Først vil jeg starte med at skrive, at Forceoffives overskrift var meget rammende, og jeg overvejede faktisk selv at bruge den, allerede før jeg så at omtalte havde brugt den. Jeg sad flere gange midt i denne film og tænkte "Erin Brockovich som journalist?". For i forhold til Erin Brockovich, er denne film intet, og bare førstnævnte brød jeg mig ikke om.


Er der forskel på at være dum og vovet? Efter at have set denne film, må mit svar uden omtanke være: JA. Jeg sad (ligesom Forceoffice) flere gange mens filmen kørte, og blev direkte irreteret på Veronica. For en ting er at udspørge nogle unge fra et narkokvarter om oplysninger. En anden ting er at møde op ved nok Dublins nok største narkohandler, og begynde at sætte ham i krydsforhør. Ingen tvivl om at Schumacher, har prøvet med alle midler, at gøre filmen "anti-patriotisk". Men så har den til gengæld fået et alt for højt pift den anden vej, da man ikke på nogen måde føler medlidenhed med hende.


Ang. filmen, så er der ikke rigtig noget nyt at hente. Cate Blanchett er som skræddersyet til rollen, og der er i det hele taget ikke noget at brokke sig over på skuespillerfronten. Men handlingsmæssigt og som historie, er den en andelse for middelmådig, og for satset. Klart at Veronica har gjort et godt stykke at arbejde, og klart at Irland er blevet en bedre nation efter 1996. Men en god bedrift, er ikke sandsynligvis lig med en god historie. Hvad jeg mener er, at for at en film idag skal kunne være rammende og spændende, så kræver det at den er udspekuleret. På den led, har denne film ikke ramt noget nyt. En anelse underbemidlet journalist, der frygteløst render i kødet på Dublins narkobagmænd. Slut resultatet er over alle forventninger, og gavner meget. Enten er historien for enkel, og for passiv. Eller også har Schumacher og Bruckheimer bare ikke gjort deres arbejde godt nok