fantastisk gribende!!!

6.0
And when he gets to heaven
To Saint Peter he will tell
"One more soldier reporting, sir!
I have served my time in hell..."

Jeg må med skam i stemmen erkende at jeg ikke havde set dette mesterværk før end i går hvor filmen blev vist i fjernsynet og jeg må indrømme at jeg er gået glip af lidt af hvert! "Saving Private Ryan" er uden tvivl den mest grufulde, intense, blodige, realistiske og allermest rørende krigsfilm i mands minde... ja, det er store ord, men jeg kan stå inde for hvert eneste af dem!

Filmen lægger ud med den brutale nedslagtning af de mange tusinde allierede soldater under landgangen på Omaha Beach i normandiet! Aldrig før har krig på film været så grusom og ubehagelig at se på (i alt for lang tid har den kun været fremvist som ren og skær underholdning) og at man så må se i øjnene at det i virkeligheden har været 100 gange værre er næsten kvalmende at tænke på!
En scene der især gjorde stort indtryk på mig er, (hvorfor lige præcis den gjorde ved jeg ikke) hvor en gut med flammekaster løber op af stranden, bliver beskudt og flammekasteren eksplodere og han og omkring stående soldater bliver brændt levende! Det samme sker for en flok på vej ud af en af landgangsbådene! Jeg kan ikke lige sige hvorfor det netop var det jeg husker bedst fra denne modbydelige invasionsscene, men den blev bare siddende! Man kan næsten ikke tro på at det overhovedet var muligt for allierede styrker at vinde dette urimelige slag og som en ung feltlæge i filmen siger, efter at have stoppet blødningen hos en lidende soldat der kort efter bliver ramt i hovedet af maskingeværild: "Give us a fucking chance, you motherfuckers!" Meget rammende især når man ser hvad der foregår rundt om ham! Men om ikke andet lykkes det efter timers kamp, med massive tab til følger, at indtage stranden!

Og her kan filmen så for alvor begynde og kaptajn John Miller, i form af en yderst velspillende Tom Hanks, får nu missionen der går ud på at han skal sætte 8 mænds liv på spil blot for at redde en mand så han kan komme hjem til sin moar! Det lyder uretfærdigt og meningsløst og det er det for så vidt også, men sådan er det med hele filmen: Alle kampene og nedskydningerne af fortvivlede soldater er meningsløse og uretfærdige ligesom det var i virkeligheden!

Filmen er som sagt den bedste krigsfilm jeg endnu har set og jeg tvivler immervæk på at noget nogensinde vil overgå den! Spielbergs film beskriver krig præcist som det er: helvede på jord! Her er ingen flotte stunts eller imponerende "bullettime"-effekter, her er kun håndholdt kamera og en hulens masse blod og lemlæstelse! Det er ikke mening at man skal føle sig underholdt når man ser døde kroppe blive skudt til ukendelighed eller soldater blive blæst i luften af miner, granater og raketter! Det skal være ubehageligt og man skal have lyst til at slukke for det og det må man sige at Spielberg har indkapslet i stor stil!! På trods af det er den konstant spændende, uforudsigelig og ufattelig smuk hvad angår kulisser og rekvisitter! Ikke smuk som i solnedgang og bjerglandskaber, men fordi den er så uhyre godt og realistisk lavet! Kameraføringen er også suveræn og temmelig dokumenterisk! Skuespillet også fremragende og alle medvirkende leverer en præstation ud over al forventning!

Ikke engang sentimental kan den klandres for at være, selvom mange på siden mener det modsatte! Ganske vidst handler det om amerikanere i krig og stars and stripes bliver da også "flashet" talrige gange, men det bliver aldrig kvalmt som i f.eks. "Black Hawk Down" og selvom det måske er lidt utroligt at den lille gruppe+ekstra kan holde tyske tanks, soldater og andet habengut stangen så er det slet ikke så ekstremt som i andre! Næsten alle de 8 der tager afsted bliver jo dræbt på nær den modvillige Ed Burns og Jeremy Davies! Jeg syntes nu heller ikke alle tyskerne fremstilles som ondskabsfulde og løgnagtige banditter! Først når man ser tropperne gå i land på Omaha Beach og hveranden mand bliver slagtet hader man de tyskerne! Men jeg havde det sådan at der hvor der går ild i dem og en amerikaner råber: "Let them burn!" er det svært at hade dem! Det samme gælder, stadig ved invasionen, der hvor mange tyskere forsøger at flygte gennem skyttegravene, eller hva pokker det nu er, bliver de jo gennemhullet af massevis af amerikanere der stiller sig over dem! Så som engle fremstilles amerikanerne alligevel ikke!

Men alt i alt er det svært at finde negative ting ved en stor film som denne og bør blive skræmt og mindet om hvad de allierede (ikke kum amerika!) gjorde for os tossegode danskere den gang i det herrens år 1945!
Saving Private Ryan