international dansk

Skagerrak er en af den slags film, som man virkelig gerne vil holde af. En international produktion med en talentfuld dansk skuespiller i hovedrollen. Søren Kragh Jakobsen gav Iben Hjejle hendes gennembrud med Mifunes Sidste Sang, den bedste og mest vedkommende dogmefilm. Forventningerne til denne film blev derfor ret høje, Jakobsen skrev endnu engang manuskriptet med vidunderbarnet Anders Thomas Jensen, og som sagt var deres første sammenarbejde ret vellykket. Skagerrak blev ikke så stor en succes, som studiet Nimbus Film havde forventet. En fiasko er den ikke, men hele filmen virker overraskende ufokuseret og ligegyldig. Filmen er ganske vist smuk og original i enkelte scener, men den overordnede historie er alt for spinkel til halvanden time. Jakobsen har selv betegnet denne film som et dramatisk eventyr, men hverken det ene eller andet lykkedes for ham. Jakobsen er en sand mester i karakterinstruktionen, men den dramatiske rammehistorie griber ikke publikum, hvor Mifune gjorde det i stor stil.

Hjejle er en af de få danske skuespillere som virkelig kan styre rollen i en stor international produktion, hun er velspillende og god, men også hendes rolle virker også for uklar. Publikum får aldrig sympati eller medfølelse for hende. De tre arbejdsløse mekaniker er dog sjove og seværdige, hvor karikerede de end er.

Jeg har et ambivalent forhold til denne film; Den har tiltag til noget rigtig godt, men dette ambitiøse projekt skulle have resulteret i en bedre og mere vedkommende film.