Stadig god om 100 år
6.0
Nu er der efterhånden blevet skrevet alt, hvad der kan "kravle og gå" om denne trilogi. Mest for men også imod. I henhold til de folk, som mener, at man om nogle år vil miste den barnagtige begejstring og se filmen som "et godt håndærk men for endimensionel til at være et mesterværk" (primært Onkel Dum og Per T., men sikkert også andre) vil jeg blot nævne følgende:
Jeg tror nu nærmere, at det er omvendt. Hvis vi ser tilbage på filmhistorien holder storfilm som "Borte med blæsten", "Ben-Hur" og "Star Wars" ikke i kraft af deres "gode håndværk (dvs. effekterne og lign., som for længst er forældet), men i langt højere grad, fordi man lever sig ind i filmenes respektive universer. Hvem ville ikke sige, at Luke Skywalker er en endimensionel figur? Men samtidig hepper man da på ham, når han affyrer missiler mod Dødsstjernen i SW-IV fra 1977. Hvorfor dog dette? Jo, simpelthen fordi man ER i Star Wars-universet på dette tidspunkt, ligesom man ER i romerriget, når Judah Ben-Hur endelig slipper af med Messala i den store hestevæddeløbsscene. Det er øjeblikke som disse, at historien træder forud for skuespillet. Hvorfor tror I, der kritiserer RH for dette, at John Fords westerns har placeret sig blandt genrens allerstærkeste. Pga. John Waynes skuespil? Nej, vel. Pga. historierne, der holder hele vejen igennem og får os til at føle, at vi er på præien i to timers tid, mens vore helte rider ved vores side!
Nu synes I måske, at jeg lyder illusionær og virkelighedsfjern, men det er det, eventyr handler om. Og det er derfor Ringenes Herre blev skrevet og siden filmatiseret. Nej, skuespillet er måske ikke som at se Marlon Brando i "I storbyens havn" eller i "Godfather", Jack Nicholson i "Gøgereden" eller Dustin Hoffman i "Rain Man", men det er som sagt ikke meningen. Karaktererne i RH er arketyper, som alle hver især representerer én form personlighedstype. Det er ligeledes hér, at fortolkningerne kommer til sin ret, da man kan se flere af personerne som dele af menneskesindet. Derfor agerer Aragorn i Viggo Mortensens skikkelse ikke anderledes. Han ER den slags arketype.
Se bort fra denne upsykologiske karakterisering og lad i stedet historien forføre, som det er tiltænkt fra mesteren J.R.R. Tolkien selv. Filmene vil derfor - ligesom bogen - stadig holde om 100 år! Det kan man udlede fra dette eventyrunivers tidsløse fortælling.
Jeg tror nu nærmere, at det er omvendt. Hvis vi ser tilbage på filmhistorien holder storfilm som "Borte med blæsten", "Ben-Hur" og "Star Wars" ikke i kraft af deres "gode håndværk (dvs. effekterne og lign., som for længst er forældet), men i langt højere grad, fordi man lever sig ind i filmenes respektive universer. Hvem ville ikke sige, at Luke Skywalker er en endimensionel figur? Men samtidig hepper man da på ham, når han affyrer missiler mod Dødsstjernen i SW-IV fra 1977. Hvorfor dog dette? Jo, simpelthen fordi man ER i Star Wars-universet på dette tidspunkt, ligesom man ER i romerriget, når Judah Ben-Hur endelig slipper af med Messala i den store hestevæddeløbsscene. Det er øjeblikke som disse, at historien træder forud for skuespillet. Hvorfor tror I, der kritiserer RH for dette, at John Fords westerns har placeret sig blandt genrens allerstærkeste. Pga. John Waynes skuespil? Nej, vel. Pga. historierne, der holder hele vejen igennem og får os til at føle, at vi er på præien i to timers tid, mens vore helte rider ved vores side!
Nu synes I måske, at jeg lyder illusionær og virkelighedsfjern, men det er det, eventyr handler om. Og det er derfor Ringenes Herre blev skrevet og siden filmatiseret. Nej, skuespillet er måske ikke som at se Marlon Brando i "I storbyens havn" eller i "Godfather", Jack Nicholson i "Gøgereden" eller Dustin Hoffman i "Rain Man", men det er som sagt ikke meningen. Karaktererne i RH er arketyper, som alle hver især representerer én form personlighedstype. Det er ligeledes hér, at fortolkningerne kommer til sin ret, da man kan se flere af personerne som dele af menneskesindet. Derfor agerer Aragorn i Viggo Mortensens skikkelse ikke anderledes. Han ER den slags arketype.
Se bort fra denne upsykologiske karakterisering og lad i stedet historien forføre, som det er tiltænkt fra mesteren J.R.R. Tolkien selv. Filmene vil derfor - ligesom bogen - stadig holde om 100 år! Det kan man udlede fra dette eventyrunivers tidsløse fortælling.
13/04-2004
