Up To Me

Jeg har tidligere antydet filmens tema, men jeg uddyber det nu, når filmen bringes op i anledning af Big Fish, og især når anmeldere som Kim Skotte tillader sig at lægge afstand til AP.

APs tema er rejsen, rejsen i tid og sted. Og på en måde tangerer den temaet i Ringenes Herre. Leo er en eventyrer, der kaster sig ud i udfordringer og opgaver med en umættelig sult.

Burtons ide med filmen er ganske givet at vise Leos historie. Leo kommer til den fremmede planet og fatter sympati for oprørernes sag og bliver forelsket i Ari (Helena Bonham Carter). I endnu et idealistisk opgør med overmagten lykkes det Leo at hjælpe oprørerne til sejr.

Og det er her hele filmens tema ligger om hjørnet. For i stedet for at blive blandt de folk, der elsker og respekterer ham, slå rod og etablere sig, er Leo en drømmer, der ikke kan elske. Hans hoved er hele tiden fyldt med nye planer og projekter, som forhindrer ham i at tage hensyn til sig selv og sine egne behov, som han undertrykker.

Det er klart, at det for tilskueren umiddelbart er uforståeligt, at aberne har erobret Jorden, når Leo til sidst vender tilbage til Jorden. Men heri ligger den lektie fra Burtons side, som han vil lære Leo. Sæt pris på det gode liv du har, nu'et og nærværet er vigtigere end alle disse drømme.

For i sidste ende (er Burtons bitre kommentar) ender du og din sjæl i noget, der minder om helvede. Abernes overtagelse af Jorden er et perfekt billede på, at Burton mener, at idealisten gentager sig selv og sine kampe hver gang. Han mener at de ikke lærer noget af deres udfordringer. Derfor placerer Burton ironisk Gen. Thade som Jordens hersker: Leo er tilbage hvor han startede. Selvom han har rejst lysår og gennem universer for at nå tilbage til Jorden - komme hjem - er han ikke kommet længere - tværtimod er hans situationen forværret, og han finder næppe igen en sød kvinde og en gruppe oprører han kan slutte sig til på Jorden - men hvem ved. Det er begrebet "hjem" Burton problematiserer. Hjem var for Leo på Abernes Planet, han vidste det bare ikke. Ligesom når Adam i Mulholland Drive efter at være blevet fyret som instruktør siger "I'm going home" og finder konen i seng med the pool cleaner. Definitionen af hjemmet er mental, ikke knyttet til et sted. Og vi finder ikke hjemmet, før vi finder roen.

Thades tilstedeværelse på Jorden kan jo sagtens forklares logisk, hvis man ønsker det, men det kræver at man ikke begrænser sin måde at tænke på af tid og sted: Menneskeracen tror at vi er universets højeste intelligens, og at vi har frihed og mulighed for at kontrollere vores egen skæbne, at vi kan rejse og erobre. Næse gang rejser vi til Mars, men Burton siger: Pas på, vi er ikke guddommelige, og der er dimensioner vi ikke kender, for universet er en gåde. Men selvfølgelig er det ikke en sci-fi film Burton har villet lave, for Burton bruger universets gåde som en illustration af Leos hjerne: Leo kommer til kort og må erkende, at han ikke er herre over disse ting, at han blot er et menneske. Men det skulle han have tænkt på, da han stod på Aberens Planet og sagde farvel til sit livs kærlighed, Ari. Nu er der ingen vej tilbage for Leo. Machoen sat skakmat. Erobrererens endeligt. En film for kvinder, der har set så mange mænd drage ud på den ene håbløse mission efter den anden for at tilfredsstille deres egne skøre behov for selvrealisation.

Alt det siger Burton mellem linjerne. Så ved jeg godt, at I siger som I plejer: Det er meget godt, sandmand, men det er ikke den film Burton har lavet, eller det er i hvert fald ikke det jeg fik ud af filmen, eller det er dårligt fortalt mv., men jeg kan forsikre jer for, at det var hans hovedbudskab med filmen. Og det er det det handler om. Så kan I for min skyld mene budskabet er ligegyldigt - det kan jeg bedre leve med.