Godt eventyr

4.0
...men så heller ikke mere.

"Pirates..." er efter min mening en aldeles underholdende eventyrfilm af den slags man ikke har set i mange år, men som angiveligt er på vej tilbage. Jeg ser nu alligevel ikke filmen som et mesterværk, da dens historie simpelthen ikke er nyskabende og dybdegående nok. Hvis denne film skulle op og have fem-seks stjerner, krævede det mere af både skuespillerne og manuskriptforfatterne.
Alligevel er skuespillerne filmens bedste kort på hånden. Johnny Depp (der som en af de fåtallige blev Oscarnomineret for en eventyrfilmspræstation) er jo særdeles glimrende som den skøre Jack Sparrow, og Orlando Bloom har endelig fået det gennembrud, som "Ringenes Herre" banede vej for. Og så ser de begge godt ud, så pigerne også har noget at se filmen for.

Alt i alt en vellykket sørøverfilm, som er et friskt pust i en næsten uddød genre. Glæder mig til toeren.
Pirates of the Caribbean - Den sorte forbandelse