Tåbeligt!

1.0
Vores allesammens yndlings New Zealandske instruktør, Peter Jacksons, første udspil er en ægte kultfilm, der har skabt skarer af fans. Den er voldelig, komisk og blodig, alt sammen nok til at tilfredsstille enhver splatterfilmsfanatiker.

Jeg må nu ærligt indrømme, at denne slags film langt fra er min kop the. For det første er jeg ikke meget for film uden en egentlig handling. Nogle rumvæsner, der vil sælge menneskekød til en intergalaktisk fastfood-kæde er ikke noget, jeg vil kalde en egentlig handling. Skuespillet er forfærdeligt, og jeg væmmes (på den dårlige måde), når Jackson begynder på sit splatter-homor-trip med hjerner, der falder ud af baghoveder, folk der drikker bræk osv. Det er for mig langt fra sjovt.

Det eneste jeg kan synes om i denne film er, at man tydeligt kan se, at Jackson har styr på sin kameraføring, og man opdager hurtigt mandens pågående og aggresive stil, som man senere ser i bl.a. "Engel min engel". Desuden er underholdningen til tider ret fin, så det er et stort et-tal, filmen får.

Jeg må dog sige, at det langt fra er en anbefalelsesværdig film, med mindre man har hang til splat og usmagelig humor. Men alle instruktører skal jo starte et sted - også en så glimrende én som Peter Jackson.
Bad Taste