Thrilleren over alle. Period!
6.0
Jeg er sgu lige nødt til at hæve procentsatsen for denne film.
Jeg bestyrede i 1995 en Playtime video på Nørrebro og fik derfor via min chef mulighed for, at komme ind og se denne film et halvt år før den havde premiere, under en special forevisning arrangeret af Metronome. Dette var yderst frustrerende, da jeg bagefter ikke havde nogle, som jeg kunne dele min begejstring med.
Det eneste jeg vidste om filmen var, at den lå nr. 1 i USA og det er jo ikke altid ensbetydende med, at filmen er god. Filmen kunne have været altoverskygget af, at Brad Pitt netop var blevet alle pigers "hunk", efter at have medvirket i "Legends of the fall". Det sørgede David Fincher dog for ikke skete.
Filmen har en af de fedeste stemninger, jeg har været vidne til. David Fincher er i mine øjne en af de eneste instruktører som generelt formår at lave en dyster stemning i sine film, uden at det bliver kedeligt. Jeg ved godt, at der er mange herinde, som synes at filmen var kedelig. Det er efter min mening fordi, at denne film ikke er tiltænkt, som bare en underholdningsfilm i stil med "Hånden på vuggen". Selvom de nok ikke er enige. Nogle af mine kolleger der var med inde og se den, havde forventet at de skulle se en action film og endte derfor med at kede sig. Indtil den udkom på video og de så den igen og denne gang bedre kunne forstå, hvorfor jeg synes filmen var så god.
David Fincher har skabt sit eget lille mesterværk og der er kræset for detaljerne. Dialogen, stemningen, musikken, billederne og vigtigst af alt manuskriptet, er originalt. Derudover er skuespillet eminemt.
Det eneste negative man kan sige om filmen, er at den har ført en masse mindre vellykkede efterligninger med sig. Nogle var måske ikke ment som efterligninger, men denne film er bare klasser højere, så man kan ikke undgå lidt at sammenligne, når man efterfølgende har set film som f.eks. "Copycat", "Kiss the girls" & "the Bone collector".
Derudover røg Morgan Freeman ind i en masse mindre heldige roller efterfølgende, da alle åbenbart ville have, at han skulle spille samme type, som de havde set i "Seven". Det mindre lidt om Tommy Lee Jones roller efter "Flygtningen".
Alt dette er selvfølgelig ikke "Seven´s" skyld, men en naturlig reaktion fra den Hollywoodske pengemaskine.
Som sagt vil jeg ikke betegne "Seven" som bare en underholdningsfilm og hvis man har disse forventninger, så bliver man måske skuffet. På samme måde som man ville blive skuffet over "Fight Club", hvis man troede, at den var en mainstream film.
David Fincher har sjovt nok tidligere instrueret musikvideoer, da jeg normalt IKKE er begejstret for instruktører, som tidligere har beskæftiget sig med dette erhverv. Mit problem er, at i de fleste tilfælde, laver de film, som ligesom deres musikvideoer, skal være oversmarte, køre i et højt tempo (hurtig klipning) og uden nogen dybere handling. Derfor har jeg også kritiseret en mand som Michael Bay så meget.
Dette kan David Fincher ikke beskyldes for. Hans film kører meget på stemningen og man får tid til at leve sig ind i dem. Derudover er de for det meste originale. "Seven", "Fight Club" & "the Game" rangerer højt i min bog, mens "Alien 3" og "Panic Room" er et stykke længere nede af rebstigen, til trods for at de da er ganske underholdende.
Midten af 90érne var efter min mening et boost for den amerikanske filmbranche. Mange af de film som jeg har nydt allermest, udkom deromkring:
"True romance", "Håndlangerne", "Pulp Fiction", "Natural born killers", "the Usual suspects" og ikke mindst "Seven".
Jeg bestyrede i 1995 en Playtime video på Nørrebro og fik derfor via min chef mulighed for, at komme ind og se denne film et halvt år før den havde premiere, under en special forevisning arrangeret af Metronome. Dette var yderst frustrerende, da jeg bagefter ikke havde nogle, som jeg kunne dele min begejstring med.
Det eneste jeg vidste om filmen var, at den lå nr. 1 i USA og det er jo ikke altid ensbetydende med, at filmen er god. Filmen kunne have været altoverskygget af, at Brad Pitt netop var blevet alle pigers "hunk", efter at have medvirket i "Legends of the fall". Det sørgede David Fincher dog for ikke skete.
Filmen har en af de fedeste stemninger, jeg har været vidne til. David Fincher er i mine øjne en af de eneste instruktører som generelt formår at lave en dyster stemning i sine film, uden at det bliver kedeligt. Jeg ved godt, at der er mange herinde, som synes at filmen var kedelig. Det er efter min mening fordi, at denne film ikke er tiltænkt, som bare en underholdningsfilm i stil med "Hånden på vuggen". Selvom de nok ikke er enige. Nogle af mine kolleger der var med inde og se den, havde forventet at de skulle se en action film og endte derfor med at kede sig. Indtil den udkom på video og de så den igen og denne gang bedre kunne forstå, hvorfor jeg synes filmen var så god.
David Fincher har skabt sit eget lille mesterværk og der er kræset for detaljerne. Dialogen, stemningen, musikken, billederne og vigtigst af alt manuskriptet, er originalt. Derudover er skuespillet eminemt.
Det eneste negative man kan sige om filmen, er at den har ført en masse mindre vellykkede efterligninger med sig. Nogle var måske ikke ment som efterligninger, men denne film er bare klasser højere, så man kan ikke undgå lidt at sammenligne, når man efterfølgende har set film som f.eks. "Copycat", "Kiss the girls" & "the Bone collector".
Derudover røg Morgan Freeman ind i en masse mindre heldige roller efterfølgende, da alle åbenbart ville have, at han skulle spille samme type, som de havde set i "Seven". Det mindre lidt om Tommy Lee Jones roller efter "Flygtningen".
Alt dette er selvfølgelig ikke "Seven´s" skyld, men en naturlig reaktion fra den Hollywoodske pengemaskine.
Som sagt vil jeg ikke betegne "Seven" som bare en underholdningsfilm og hvis man har disse forventninger, så bliver man måske skuffet. På samme måde som man ville blive skuffet over "Fight Club", hvis man troede, at den var en mainstream film.
David Fincher har sjovt nok tidligere instrueret musikvideoer, da jeg normalt IKKE er begejstret for instruktører, som tidligere har beskæftiget sig med dette erhverv. Mit problem er, at i de fleste tilfælde, laver de film, som ligesom deres musikvideoer, skal være oversmarte, køre i et højt tempo (hurtig klipning) og uden nogen dybere handling. Derfor har jeg også kritiseret en mand som Michael Bay så meget.
Dette kan David Fincher ikke beskyldes for. Hans film kører meget på stemningen og man får tid til at leve sig ind i dem. Derudover er de for det meste originale. "Seven", "Fight Club" & "the Game" rangerer højt i min bog, mens "Alien 3" og "Panic Room" er et stykke længere nede af rebstigen, til trods for at de da er ganske underholdende.
Midten af 90érne var efter min mening et boost for den amerikanske filmbranche. Mange af de film som jeg har nydt allermest, udkom deromkring:
"True romance", "Håndlangerne", "Pulp Fiction", "Natural born killers", "the Usual suspects" og ikke mindst "Seven".
05/01-2005
