havde forventet meget mere

Stjernebesat drama, som er en af de få nyere film, der behandler det før så samfundsaktuelle med udnyttelse af slavearbejde. Steven Spielberg er manden bag Amistad, og derfor kommer det som en stor overraskelse hvor glat filmen egentlig er. Spielberg har næsten altid haft succes med det optimistiske og menneskelige perspektiv i hans film, som desværre her udmunder i sentimentalitet (blandt andet den meget lange moralprædiken af Anthony Hopkins i slutningen). Man kunne have forventet en rystende oplevelse, i stil med Spielbergs egen uovertrufne Schindlers Liste, hvis grundlæggende idealisme om frihed er ens i begge film, men hele projektet virker upersonlig og næsten ligegyldigt. Der er ganske vist et par ulækre scener, som dog aldrig formår at blive rigtig skræmmende.

De mange stjerner gør hvad de skal, men de fleste drukner i mængden. Kun Djimon Hounsou virker rigtig engageret og overbevisende. Spielberg har altid haft en trang til at ende hans film nogenlunde lykkelige, mens i dette tilfælde blev jeg positiv overrasket. Den sidste skrevne information, om hovedpersonens familie, der højst sandsynlig selv er blevet solgt som slaver, kunne sagtens have været udeladt af Spielberg, hvorved filmen ville ende lykkeligt. Nu ender den heldigvis bittersød, med smagen af, at det hele måske var forgæves.

En yderst flot og velproduceret, men også sørgelig middelmådig produktion fra en i sandhed mesterlig filmskaber.