heldigvis ganske kort
2.0
Jeg er imponeret over, hvor godt danskerne har klaret at lave internationale succesfulde (både kritiker- og publikumsmæssig) film de sidste mange år. Især har vi vist et godt greb om de socialrealistiske dramaer, som dog næsten er ved at tage overhånd. Forsøget med amerikansk mainstream spændingsfilm kom allerede i 1996 med Lasse Spang Olsens egen lidt kiksede Operation Cobra. Det er faktisk kun Olsen, der i Danmark har prøvet at følge op på den store amerikanske succes med glatte og underholdende actionfilm uden dybere mening. Anders Thomas Jensens Blinkende Lygter var mere ambitiøs som sådan og også langt bedre. Jeg fandt kun I Kina Spiser De Hunde (og delvis og dens unødvendige prequel, Gmale Mænd I Nye Biler) vellykket på grund af den skarpe og humoristiske dialog. Actionscenerne var vandede og nærmede sig det amatøragtige (nu er jeg nok for hård efter at have set ”professionalismen” i alle de amerikanske film). Den talentfulde Jensen har ikke været inde og hjælpe med manuskriptet her (selvom Bodnia og Olsen har tænkt på ham, tre af kammeraterne i filmen hedder Anders, Thomas og Jens), og derved er der ingen knivskarp dialog, da Bodnia og Olsen ikke er op på Jensens niveau. Til gengæld har vi fået en larmende og rodet historie, hvor Olsens indre legebarn skulle ud. Actionscenerne virker også indskudte uden tanke for sammenhængen, men mit største problem er Olsens overblik. Garanteret det er flot lavet, men det er så irriterende dårlig filmet og klippet sammen, at man ikke kan se hvad der egentlig foregår.
Der er mange kendte skuespiller med, men alle (undtagen Bodnia) virker karikerede og (som Claudius siger) som statister, som bare var blevet lovet en rolle. Bodnia udfylder hovedrollen med respekt, men hans figur er så forslidt, at man trættes. Det var sjovt i I Kina… men nu bliver det for meget. At Bodnia og Olsen så regner med at vi sympatisere for ”den gode strømer” er underligt. Denne mand er så amoralsk i hans opførsel, at man ikke kan holde af ham, på trods af at han prøver at gøre det rigtige. Filmen opildner til lovovertrædelser og skurkesympati (ja ja, overdrivelse fremmer jo forståelsen). Jeg ville ønske, at Bodnia kunne få røget fredspiben med Nicolas Winding Refn, for Bodnia har aldrig været så indædt god som han var hos Refn.
Nu har jeg aldrig været vild med Lasse Spang Olsens produktioner, så det er ikke så underligt, at denne film ikke sagde mig så meget. Slutteligt vil jeg dog sige, at musikken var absolut forfærdelig og overeksponeret.
Der er mange kendte skuespiller med, men alle (undtagen Bodnia) virker karikerede og (som Claudius siger) som statister, som bare var blevet lovet en rolle. Bodnia udfylder hovedrollen med respekt, men hans figur er så forslidt, at man trættes. Det var sjovt i I Kina… men nu bliver det for meget. At Bodnia og Olsen så regner med at vi sympatisere for ”den gode strømer” er underligt. Denne mand er så amoralsk i hans opførsel, at man ikke kan holde af ham, på trods af at han prøver at gøre det rigtige. Filmen opildner til lovovertrædelser og skurkesympati (ja ja, overdrivelse fremmer jo forståelsen). Jeg ville ønske, at Bodnia kunne få røget fredspiben med Nicolas Winding Refn, for Bodnia har aldrig været så indædt god som han var hos Refn.
Nu har jeg aldrig været vild med Lasse Spang Olsens produktioner, så det er ikke så underligt, at denne film ikke sagde mig så meget. Slutteligt vil jeg dog sige, at musikken var absolut forfærdelig og overeksponeret.
19/04-2004
