Det geniale stenansigt
6.0
Hvis vi i Danmark har en filmkomiker, der er blevet stærk undervurderet, må det være Buster Keaton. Vi taler altid om Charlie Chaplin og Gøg og Gokke (og forstå mig ret: disse er også glimrende komikere), men sjældent hører man om Keaton. Min teori går på, at han er for speciel i sin facon at skabe humor på i forhold til de tre andre komikere, hvilket fx tv-producenterne helst holder sig langt væk fra. Det sikre er altid bedre.
I forhold til Chaplin er det rart at se en komiker, der ikke lader sig forfalde til det sentimentale så snart lejligheden byder sig, og med hensyn til Gøg og Gokke mener jeg, at Keaton står for en smule mere intelligente gags.
Jeg synes, at det er synd for Keaton, at han er blevet så skamløst overset. Positivt er således DVD-mediet, hvor to af hans perler er udkommet på dansk til en nærmest symbolsk pris fra "The Golden Collection": "Steamboat Bill, Jr." og "Generalen". Sidstnævnte må siges at være Keatons mest kendte og celebrerede film, der med rette har fået en stor plads i filmenes komikhistorie.
Det, der gør "Generalen" til en anbefalelsesværdig komedie, er dens vanvittige og aldeles morsomme stunts, som Keaton udfører på kørende lokomotiver det meste af filmens begyndelse og midte. Hans rolle som maskinarbejder og ingeniør viser sig dog at kunne mere end at hoppe rundt på togene. Efter at han har reddet sin kæreste fra skumle Nordstatsagenter bliver der brug for ham i Borgerkrigen (han var ellers blevet kasseret i første omgang, fordi man mente, at han var mere betydelig som lokomotivfører). Som soldat ser han ikke ud til at være meget værd, men det viser sig, at selvom han er en lille umiddelbart ubetydelig mand, bliver der god brug for ham og hans kendskab til maskineri.
Det er lidt af en "Ringenes Herre" morale, der er på spil her. Selv den mindste og mest ubetydelige person kan ændre fremtiden. Sympatisk og flot skildret af Keaton.
På trods af, at dette nok er Keatons mest huskværdige mesterværk, var den en komerciel skuffelse for komikeren, der havde tjent flere penge på sine tidligere og mindre kendte film. Dette viser dog tydeligt, at samtiden nogle gange ikke rigtig forstår ægte genialitet - en genialitet som senere er blevet ganske bekræftet af såvel kritikere og publikum navnligt i USA.
Efter Keatons stumfilmskarriere kom han aldrig på benene igen. Han gik til at sprut som hans far havde gjort før ham, og selvom han fik mindre roller i talefilm (bl.a. "Sunset Boulevard"), er og bliver han en stumfilmskomiker (der kunne man indvende, at han er fx Chaplin og Gøg og Gokke underlegen, da disse klarede springet fra stum- til talefilm).
I sidste ende kan jeg kun anbefale fans af stumfilmskomedie at se denne film, for den indehoder ikke kun en af filmhistoriens mest imponerende jagter (med lokomotiv) men den er også et bevis på, at der er andre dygtige stumfilmskomikere end de mest kendte.
I forhold til Chaplin er det rart at se en komiker, der ikke lader sig forfalde til det sentimentale så snart lejligheden byder sig, og med hensyn til Gøg og Gokke mener jeg, at Keaton står for en smule mere intelligente gags.
Jeg synes, at det er synd for Keaton, at han er blevet så skamløst overset. Positivt er således DVD-mediet, hvor to af hans perler er udkommet på dansk til en nærmest symbolsk pris fra "The Golden Collection": "Steamboat Bill, Jr." og "Generalen". Sidstnævnte må siges at være Keatons mest kendte og celebrerede film, der med rette har fået en stor plads i filmenes komikhistorie.
Det, der gør "Generalen" til en anbefalelsesværdig komedie, er dens vanvittige og aldeles morsomme stunts, som Keaton udfører på kørende lokomotiver det meste af filmens begyndelse og midte. Hans rolle som maskinarbejder og ingeniør viser sig dog at kunne mere end at hoppe rundt på togene. Efter at han har reddet sin kæreste fra skumle Nordstatsagenter bliver der brug for ham i Borgerkrigen (han var ellers blevet kasseret i første omgang, fordi man mente, at han var mere betydelig som lokomotivfører). Som soldat ser han ikke ud til at være meget værd, men det viser sig, at selvom han er en lille umiddelbart ubetydelig mand, bliver der god brug for ham og hans kendskab til maskineri.
Det er lidt af en "Ringenes Herre" morale, der er på spil her. Selv den mindste og mest ubetydelige person kan ændre fremtiden. Sympatisk og flot skildret af Keaton.
På trods af, at dette nok er Keatons mest huskværdige mesterværk, var den en komerciel skuffelse for komikeren, der havde tjent flere penge på sine tidligere og mindre kendte film. Dette viser dog tydeligt, at samtiden nogle gange ikke rigtig forstår ægte genialitet - en genialitet som senere er blevet ganske bekræftet af såvel kritikere og publikum navnligt i USA.
Efter Keatons stumfilmskarriere kom han aldrig på benene igen. Han gik til at sprut som hans far havde gjort før ham, og selvom han fik mindre roller i talefilm (bl.a. "Sunset Boulevard"), er og bliver han en stumfilmskomiker (der kunne man indvende, at han er fx Chaplin og Gøg og Gokke underlegen, da disse klarede springet fra stum- til talefilm).
I sidste ende kan jeg kun anbefale fans af stumfilmskomedie at se denne film, for den indehoder ikke kun en af filmhistoriens mest imponerende jagter (med lokomotiv) men den er også et bevis på, at der er andre dygtige stumfilmskomikere end de mest kendte.
19/04-2004
