Til Simon Jensen
4.0
Man kan godt være ikke-troende muslim, idet man bliver født muslim, hvis ens forældre er muslimer. Man kan vel ikke sige at man er ikke troende kristen på samme måde, men jeg har hørt udtrykket kulturkristen, dvs. man bekender sig til morallæren og værdierne i kristendommen uden at tro på hele Guds søn-historien. Taarbæk-præsten Thorkild Grossbøll er vel sådan én. Nå. Det må også handle lidt om filmen. Den bør ses, selvom det er hård kost, og selvom den egentlig er et langt klimaks. Næsten ingen andre historier ville kunne holde til den dramaturgi, og hvis vi ikke kendte historien i forvejen, ville filmen være bizar og for mærkværdig. Jeg tvivler på at nogen vil blive kristne af at se den, og det er vel sådan set meget godt, for en film burde helst ikke virke missionerende. Men den fortæller historien på en anden måde end de fleste fra den protestantiske kultur ville gøre, og som sådan er den også et indblik i den katolske tradition for udpenslede passionsspil.
20/04-2004