Café film - mon ikke

Da hr. Elmer selv bor på Nørrebrogade, i samme opgang som den videobutik jeg arbejde i, da filmen kom ud, så kender han alt til café livet på Nørrebro. Det virkede derfor meget tydeligt på mig dengang jeg så den, som om han havde lavet den for netop dette publikum.

De folk som blev ved med at rende en på dørene, for at høre om filmen var hjemme, var da også de typiske café gængere på Nørrebro.
Mange af dem unge jyder, som havde valgt at slå sig ned i centrum af Nørrebro, så de kunne komme så tæt som muligt på byens puls.

Mange af disse var meget fortørnede over, at vi kun havde en kopi af filmen, og da jeg spurgte dem hvorfor, når de ikke vidste, om den var god, svarede de, at det vidste de bare den var. Det havde deres café venner nemlig lige siddet og fortalt dem.

Derfor synes jeg også, at det var morsomt at læse Mikael Braaes anmeldelse, som jeg synes rammer plet. Dengang jeg så filmen med en ven, var vi heller ikke i tvivl om, at det var guf for café-gængerne på Nørrebro, mens det for os andre var tom luft. Jeg har indtil nu ikke hørt om nogen anmelder, som var kommet frem til samme konklusion, så det var da dejligt, at en anmelder kunne gennemskue filmen, for hvad den var.

Figurerne forekommer uinteressante og Elmer har prøvet at tegne et portræt af en lille verden af Nørrebro. Ingen tvivl om at mange er blevet narret af dette og styrtet til Nørrebro, da det jo må være et fedt sted at være, sådan som det er beskrevet her.

Især Sidse Babett Knudsen forekommer meget ringe og direkte bøvet i sit skuespil. Resten af holdet virker som om, at det at de har fået lov til at improvisere meget, skræmmer dem fra vid og sans.

Da jeg ikke har noget imod at gå på café, men er mindre til de selvfede mennesker, som nyder at sidde og diskutere deres lille verden og føle sig meget vigtige, så er denne film ikke for mig. Det er ikke en generalisering, da jeg selv har boet på Nørrebro og ved hvad der foregår på disse caféer. (LOL)

Let´s get lost - and stay lost