tilpas nedtonet

4.0
Forbavsende uglamourøs og stille drama, som overrasker positivt med få klicheer, som aldrig bliver alvorligt irriterende. Kærlighedshistorien er set mange gange før, men her er tilgangen lidt mere voksent og nærmer sig det realistiske. En yderst velspillende og naturlig Ben Affleck (havde faktisk ikke troet, at Affleck kunne levere en god præstation udover i Kevin Smiths film) er delvis skyld i en familiemands død, da Affleck donerer en flybillet til ham, fordi han selv skal overnatte med en fremmed på et hotel. Affleck er i drifternes vold, og det er ikke i favør hos instruktøren. Et engangsknald er skyld i samvittighedsnag og drukture, som efter behandling ultimativt ender i en livs U-vending. Gwyneth Paltrow spiller enken med en uforbeholden sødme, og kemien mellem Affleck og Paltrow er ikke overraskende rigtig god, da de selv var kærester under indspilningerne.

Instruktøren forfalder desværre lidt for tit til det banale og letkøbte, men man kan ikke andet end at røres en smule og følge interesseret med. Et par musikvideo-sekvenser virker malplaceret, men kunne dog rigtig godt lide brugen af Didos smukke Here With Me, som passer perfekt ind i et filmunivers. Stedvis rørende og sjov, og derfor 4 forsigtige stjerner fra mig.
Bounce