Det Sprog Der!
4.0
Drengen Terkel der går i 6. klasse, begynder at få dødstrusler, efter at han har været med at til moppe ”Fede” Dorit til at begå selvmord. Men har truslerne noget med det at gøre?
Danmarks første 100% computer animerede tegnefilm er bygget på en radioføljeton, der har kørt i børneradio på DR, men den er absolut ikke kun for børn (jeg ville i hvert fald ikke tage de mindste med), for den er grov, amoralsk og blodig, uden nogen former for didaktisk løftet pegefingre og tak for det. Den er næsten så upædagogisk at det er lige før, jeg vil vove den påstand at filmen næsten bedre kommer ind med et budskab, uden at have et, om rigtigt og forkert, end de fleste film der prøver på dette.
Vi er så langt fra Disneys klassiske tegnefilm som vi kan komme, og i indhold vel langt fra det meste andet set på tegnefilm (eller rigtig film), og det er vel kun ”South Park” der tør være lige så uforskammet og svulstig.
Handlingen er indrømmet meget tynd, og der går lang tid i den ellers korte spilletid, før man får en anelse om at den egentlig handler om noget som helst. Animationen og stregen er heller intet særligt, men til prisen er den på sin side alligevel imponerende.
Alt dette betyder dog ikke alverden, for det vigtige her er den ofte svulstige og rigt nuanceret dialog og de mange ”sprogblomster” der er ramt lige på kornet og svinger som gadedrengslyrik af den humoristiske og skamløse slags, og de respektløse morsomme og vulgære indfald, sammen med de mange karikerede og meget forskellige personligheder der befolker historien. Og så skal vi ikke glemme musikken af den gamle hiphopper Bossy Bo, og de klingende sange der også er med.
Stand-up komikeren Matthesen der jo som bekendt har lagt stemmer til alle personer (og også står bag historien og dens personer sammen med Mette Heeno), har sproget i sin magt og forstår at bruge det i galgenhumorens navn. Stemmerne er meget forskellige og kun i få scener anede jeg at det var samme person bag alle figurerne.
Kan man lide denne form for bidende morskab og ikke lader sig alt for let forarge, så er ”Terkel I Knibe” altså vellykket sjov. Jeg grinte flere dage efter af flere af scenerne. Men som sagt, lad de mindste og måske også de lidt ældre voksne blive hjemme, de forstår det alligevel ikke, for hvordan kan en piges selvmord være morsomt, selv når det bare er en fed ko.
Danmarks første 100% computer animerede tegnefilm er bygget på en radioføljeton, der har kørt i børneradio på DR, men den er absolut ikke kun for børn (jeg ville i hvert fald ikke tage de mindste med), for den er grov, amoralsk og blodig, uden nogen former for didaktisk løftet pegefingre og tak for det. Den er næsten så upædagogisk at det er lige før, jeg vil vove den påstand at filmen næsten bedre kommer ind med et budskab, uden at have et, om rigtigt og forkert, end de fleste film der prøver på dette.
Vi er så langt fra Disneys klassiske tegnefilm som vi kan komme, og i indhold vel langt fra det meste andet set på tegnefilm (eller rigtig film), og det er vel kun ”South Park” der tør være lige så uforskammet og svulstig.
Handlingen er indrømmet meget tynd, og der går lang tid i den ellers korte spilletid, før man får en anelse om at den egentlig handler om noget som helst. Animationen og stregen er heller intet særligt, men til prisen er den på sin side alligevel imponerende.
Alt dette betyder dog ikke alverden, for det vigtige her er den ofte svulstige og rigt nuanceret dialog og de mange ”sprogblomster” der er ramt lige på kornet og svinger som gadedrengslyrik af den humoristiske og skamløse slags, og de respektløse morsomme og vulgære indfald, sammen med de mange karikerede og meget forskellige personligheder der befolker historien. Og så skal vi ikke glemme musikken af den gamle hiphopper Bossy Bo, og de klingende sange der også er med.
Stand-up komikeren Matthesen der jo som bekendt har lagt stemmer til alle personer (og også står bag historien og dens personer sammen med Mette Heeno), har sproget i sin magt og forstår at bruge det i galgenhumorens navn. Stemmerne er meget forskellige og kun i få scener anede jeg at det var samme person bag alle figurerne.
Kan man lide denne form for bidende morskab og ikke lader sig alt for let forarge, så er ”Terkel I Knibe” altså vellykket sjov. Jeg grinte flere dage efter af flere af scenerne. Men som sagt, lad de mindste og måske også de lidt ældre voksne blive hjemme, de forstår det alligevel ikke, for hvordan kan en piges selvmord være morsomt, selv når det bare er en fed ko.
21/04-2004