Small Bill suck,Big Bill don´t
5.0
Kill Bill er en genre film fra Quentin Tarantino og man kan kun konstatere, at han er tilbage i topform. Det er dog et minus, at Miramax ikke gav ham lov til, at udgive Kill Bill som én film, i stedet for volume 1 og 2.
Det er lang tid siden, at man har hørt noget fra Quentin og derfor kunne man godt tro, at han var faldet af på den. Det er dog ikke tilfældet.
Kill Bill viser igen hvilke film Tarantino har "studeret" som yngre. Han har denne gang valgt at lave en hyldest til de gamle asiatiske martial arts og samurai film og resultatet er imponerende. Krydret med en gang Tarantinosk originalitet formår filmen at underholde en og når aldrig "bare" at blive en martial arts film.
En god cast, nogle flotte kampscener og smarte replikker gør dette til en af de mest originale film set i et stykke tid. Denne gang ikke så meget pga manuskriptet, men pga. billedsiden og scenernes opbygning.
Derudover er der nogle scener, som bliver siddende, efter at man har set dem. Ligesom scenen i Pulp Fiction med Bruce Willis og Ving Rhames i en hvis kælder, vidner scenen i denne film, hvor man finder ud af hvad Black Mamba har været udsat for af Buck og hans "kunder", om Tarantinos skøre påfund. Nogle siger chokerende mens andre (jeg selv deriblandt) grinende tænker: "Hvordan fandt han dog på det groteske fis??". Hey, det er jo bare film.
Jeg er dybt uenige med dem der kritiserer filmen for at være for voldelig. For det første er det en Tarantino film, så man burde vide, at der ikke bliver lagt fingre imellem. Derudover så ved man, hvis man har set gamle kung-fu og samurai film, at der stod blodet ud til alle sider i samtlige scener. For ikke at tale om involde. Så det kunne sagtens have været mere overdrevet end i Kill Bill. Det er svært at lave en genre film og så udelade visse elementer. Det svarer jo til, at Tarantino lavede en hyldest til de gamle spaghetti westerns men undlod at tage skyde scenerne med og undgik at zoome helt tæt ind på deres ansigter, mens duellerne stod på.
Hvis der er for meget blod med i Kill Bill, så skulle "Braveheart" f.eks. også kritiseres. Hvad tror man egentlig der sker, hvis man bliver hugget midt over med et samurai sværd? Jeg synes faktisk detaljen med blodet var ret godt lavet og det mindede til forveksling om scenerne i "Freddy Vs. Jason", som jo også havde en asiater i instruktør stolen. Man er nok nødt til at indse, at hvis man skal se film fra Østen eller film inspireret derfra, så vil de være mere hardcore end de amerikanske Hollywood film.
Soundtracket er også en dejlig blanding af nyt og gammelt. Gheorge Zhamfir på panfløjte fik mig til at mindes mine yngre dage og Wu-tang clan´s "the Rza" har igen formået at blande det moderne med det gamle, som han gjorde i "Ghost dog". Han har snart haft mere succes på det seneste med at producere numre til soundtracks, fremfor at producere hip-hop.
Det gamle Animals nummer "Don´t let me be misunderstood" er også et af mine "all time favorites". Bedst udnyttet i filmen "American Me" efter min mening. Som det iøvrigt er en skam, at man ikke kan anmelde her på Scope, da det er en fed film. Har også søgt under den danske titel "En barsk verden" men uden held. Det samme gælder (Blodets brødre "Blood in-Blood out) som minder meget om.
En original, flot og underholdende film, hvis eneste minus i min bog var, at man ikke fik afslutningen med. Det er selvfølgelig ikke Tarantinos skyld.
Det er lang tid siden, at man har hørt noget fra Quentin og derfor kunne man godt tro, at han var faldet af på den. Det er dog ikke tilfældet.
Kill Bill viser igen hvilke film Tarantino har "studeret" som yngre. Han har denne gang valgt at lave en hyldest til de gamle asiatiske martial arts og samurai film og resultatet er imponerende. Krydret med en gang Tarantinosk originalitet formår filmen at underholde en og når aldrig "bare" at blive en martial arts film.
En god cast, nogle flotte kampscener og smarte replikker gør dette til en af de mest originale film set i et stykke tid. Denne gang ikke så meget pga manuskriptet, men pga. billedsiden og scenernes opbygning.
Derudover er der nogle scener, som bliver siddende, efter at man har set dem. Ligesom scenen i Pulp Fiction med Bruce Willis og Ving Rhames i en hvis kælder, vidner scenen i denne film, hvor man finder ud af hvad Black Mamba har været udsat for af Buck og hans "kunder", om Tarantinos skøre påfund. Nogle siger chokerende mens andre (jeg selv deriblandt) grinende tænker: "Hvordan fandt han dog på det groteske fis??". Hey, det er jo bare film.
Jeg er dybt uenige med dem der kritiserer filmen for at være for voldelig. For det første er det en Tarantino film, så man burde vide, at der ikke bliver lagt fingre imellem. Derudover så ved man, hvis man har set gamle kung-fu og samurai film, at der stod blodet ud til alle sider i samtlige scener. For ikke at tale om involde. Så det kunne sagtens have været mere overdrevet end i Kill Bill. Det er svært at lave en genre film og så udelade visse elementer. Det svarer jo til, at Tarantino lavede en hyldest til de gamle spaghetti westerns men undlod at tage skyde scenerne med og undgik at zoome helt tæt ind på deres ansigter, mens duellerne stod på.
Hvis der er for meget blod med i Kill Bill, så skulle "Braveheart" f.eks. også kritiseres. Hvad tror man egentlig der sker, hvis man bliver hugget midt over med et samurai sværd? Jeg synes faktisk detaljen med blodet var ret godt lavet og det mindede til forveksling om scenerne i "Freddy Vs. Jason", som jo også havde en asiater i instruktør stolen. Man er nok nødt til at indse, at hvis man skal se film fra Østen eller film inspireret derfra, så vil de være mere hardcore end de amerikanske Hollywood film.
Soundtracket er også en dejlig blanding af nyt og gammelt. Gheorge Zhamfir på panfløjte fik mig til at mindes mine yngre dage og Wu-tang clan´s "the Rza" har igen formået at blande det moderne med det gamle, som han gjorde i "Ghost dog". Han har snart haft mere succes på det seneste med at producere numre til soundtracks, fremfor at producere hip-hop.
Det gamle Animals nummer "Don´t let me be misunderstood" er også et af mine "all time favorites". Bedst udnyttet i filmen "American Me" efter min mening. Som det iøvrigt er en skam, at man ikke kan anmelde her på Scope, da det er en fed film. Har også søgt under den danske titel "En barsk verden" men uden held. Det samme gælder (Blodets brødre "Blood in-Blood out) som minder meget om.
En original, flot og underholdende film, hvis eneste minus i min bog var, at man ikke fik afslutningen med. Det er selvfølgelig ikke Tarantinos skyld.
05/01-2005
