Med stil!

5.0
Først og fremmest er dette ikke bare en efterfølger til 1'eren. Den har helt sin egen stil (faktisk flere stile, hvilket ikke kan overraske nogen, når man tænker på, hvem der har lavet filmen). Hvis man kan lide 1'eren på grund af de overdådige røde fontæner, der står ud fra diverse afhuggede kropsdele, så bliver man skuffet. Der var faktisk kun et sted, hvor undertegnede krympede sig og sagde "bvadr" (sammen med resten af biografen), så splatter-fans - bliv væk! Men hvis man er fan af Tarantinos særegne (meget særegne) filmstil og humor, så vil man nyde forskellen for det, den er - et kvalitetsmærke i sig selv. Han sørger hvert fald for, at man ikke kan være sikker på, hvad man får i 2'eren bare ved at se 1'eren.
Personligt synes jeg, at de er lige underholdende på hver deres måde. Meget snak er ikke nødvendigvis et onde!
Kill Bill Volume Two