De fortjener hinanden!

4.0
Vedrørende mainstream-diskussionen må jeg indrømme, at jeg ikke synes, at etiketten passer her. Jo da, FORMEN er mainstream, men min opfattelse er til gengæld, at det er en kritisk kommentar til den genre, der, som Thomas Nielsen så rigtigt siger, er gået lidt i selvsving.
Filmen handler ikke om disse i grunden sympatiske personer, der kommer skævt ind på hinanden, men derimod om de to mest usympatiske klicheer, der findes: Golddiggeren og skilsmisseadvokaten.
Dette gensidigt udnyttende forhold får mig til at grine og ryste på hovedet, ikke sukke og lægge en dydig hånd over det bankende hjerte, når rulleteksterne starter. Selvom indpakningen er romantisk, er indholdet det så sandelig ikke efter min mening. Og det er vel det, der gør den så sjov i mine øjne. For slet ikke at tale om det filmen siger om den amerikanske skilsmisseindustri.
Til gengæld finder jeg den hastighed, hvormed Clooney's rolle falder i ægteskabsfælden en smule for letkøbt. Den selvoptagne, men glatte advokat havde fortjent en lidt mere sofistikeret dødskamp.
Intolerable Cruelty