effektivt
5.0
Red Dragon kan ved første øjekast virke som en unødvendig filmatisering af Thomas Harris’ Den Røde Drage, som Michael Mann med stor succes filmatiserede sidst i 80’erne. Mest af alt virkede det dog som et kommercielt produkt, der skulle afvikles som en trilogi med vores alle sammen yndlingskannibal, Hannibal Lecter i skikkelse af en altid velspillende Anthony Hopkins. Fortsættelsen (altså den tredje film) af den vellykkede Silence Of the Lambs skuffede mange ved at være glat, for udpenslet og lige lovlig prætentiøs. At Brett Ratner (Rush Hour-filmene og Family Man) skulle instruere gjorde ikke bekymringerne mindre. Men Ratner overraskede mange ved at levere en uhyggelig og ikke alt for bombastisk thriller, og han beviste tydeligt overblikket over de mange chokvirkemidler. Historien som udgangspunkt var selvfølgelig allerede spændende, men Ratner holder fornuftigt klicheerne nede og skruer op for chokeffekterne. Ikke ligeså psykologisk smarte som i Silence…, men heller ikke så unødvendig udpenslede som i Hannibal.
Red Dragon er den første film i serien om Hannibal the Cannibal. Denne film ville ikke have været så uhyggelig, hvis Hopkins’s karakter ikke var blevet introduceret i tre andre film (Manns Manhunter betegnes stadig som en uofficiel del af serien). Ratner er tydelig stor fan af serien, men henter lige lovlig meget inspiration fra Manhunter. Overlapninger er uundgåelige, men visse scener virker næsten som en direkte kopi. Rollelisten er til gengæld fuldstændig anderledes. Hvor mandskabet i Manhunter var mere afdæmpede og troværdige, så lægges der mere vægt på historie og uhygge her i stedet for karaktertegning. Edward Norton virker lidt overraskende glamourøs og hans præstation er ikke videre nuanceret eller imponerende. Det er Ralph Fiennes’ til gengæld som Tandfeen. Hans uhyggelig portræt af en morder, som et produkt af mishandlinger, vækker en smule sympati, på trods af de uhyrlige handlinger, som vi aldrig vidner. Det kræver en stor skuespiller, og Fiennes klarer det flot. Birollerne er gode uden at vække stærk opmærksomhed (undtagen en slibrig Phillip Seymour Hoffman).
Red Dragon minder meget om Silence…, men det er jo kun til dens fordel, da denne betragtes som et mesterværk i genren. 5 stjerner er måske lige i overkanten, men Red Dragon er spændende, uhyggelig og yderst velproduceret. Og man kan jo ikke andet end at nyde en tirrende skræmmende Hopkins i hans glansrolle.
Red Dragon er den første film i serien om Hannibal the Cannibal. Denne film ville ikke have været så uhyggelig, hvis Hopkins’s karakter ikke var blevet introduceret i tre andre film (Manns Manhunter betegnes stadig som en uofficiel del af serien). Ratner er tydelig stor fan af serien, men henter lige lovlig meget inspiration fra Manhunter. Overlapninger er uundgåelige, men visse scener virker næsten som en direkte kopi. Rollelisten er til gengæld fuldstændig anderledes. Hvor mandskabet i Manhunter var mere afdæmpede og troværdige, så lægges der mere vægt på historie og uhygge her i stedet for karaktertegning. Edward Norton virker lidt overraskende glamourøs og hans præstation er ikke videre nuanceret eller imponerende. Det er Ralph Fiennes’ til gengæld som Tandfeen. Hans uhyggelig portræt af en morder, som et produkt af mishandlinger, vækker en smule sympati, på trods af de uhyrlige handlinger, som vi aldrig vidner. Det kræver en stor skuespiller, og Fiennes klarer det flot. Birollerne er gode uden at vække stærk opmærksomhed (undtagen en slibrig Phillip Seymour Hoffman).
Red Dragon minder meget om Silence…, men det er jo kun til dens fordel, da denne betragtes som et mesterværk i genren. 5 stjerner er måske lige i overkanten, men Red Dragon er spændende, uhyggelig og yderst velproduceret. Og man kan jo ikke andet end at nyde en tirrende skræmmende Hopkins i hans glansrolle.
25/04-2004
