- Mozart møder Forman -
4.0
Biografisk film om det musikalske vidunderbarn Wolfgang Mozart (Hulce) fortalt som et tilbageblik af den nu gamle og afdankede hofkomponist Salieri (Murray Abraham), der kendte Mozart på godt og ondt – som konkurrent såvel som beundrer. Det er dermed resulteret i en beretning om jalousi såvel som tilbedelse.
”Amadeus” fungerer grundlæggende godt, fordi dens hovedkarakter er så interessant, som den er. Der findes som bekendt mange historier om den livlige Mozart, men farverig det var han, og det lægges der bestemt heller ikke skjul på i denne skildring af den musikalske legende. Mennesket Mozart lærer vi aldrig helt at kende – dertil er filmens distancering for stor. Det gør dog heller ikke alverden, da fokus er rettet mod Salieri – filmens fortæller. Og her forstår filmen virkelig at gribe fat i sit publikum, for Salieris karakter er ubetinget fascinerende. Her får vi et anderledes syn på den hyldede Mozart, og filmen får her lov til at tælle mange essentielle og menneskeligt problematiske temaer såsom skinsyge, grådighed og ikke mindst skæbnens ironi.
I øvrigt stærkt hjulpet på vej af Frank Murray Abraham, som spiller Salieri uforligneligt og virkelig gør det godt som udtjent hofkomponist – den unge såvel som gamle udgave. Tilsvarende god er Tom Hulce med en farverig, humoristisk og selvstændig version af Mozart. Man kommer aldrig ind på livet af Mozart, men man føler, det er tilsigtet, da Mozart jo som bekendt var en psykisk fjern person. Det siges i øvrigt, at Mel Gibson var med i overvejelserne, da Mozart-rollen skulle besættes. Til det kan man kun sige gudskelov, at valget faldt på Hulce (!).
Men alligevel inkasserer den 8-dobbelte oscarvinder ”kun” 4 stjerner herfra. For når alt er sagt, er filmen hvis ikke for lang så i hvert fald langtrukken. Musikken hører sig selvsagt til i en biografi over en komponist, men her er der grimme tendenser til at trække de musikalske scener (opera-, ballet-) ud til det uendelige. Man skal være mere end klassisk musik-interesseret, hvis sådanne scener ikke skal fremstå direkte kedelige. Heldigvis er filmen så begavet og dybsindig, at den alligevel fremtræder stærkt i sidste ende og ikke ender lige så træg som dens tempo. Dertil er filmens kvaliteter for mange.
”Amadeus” fungerer grundlæggende godt, fordi dens hovedkarakter er så interessant, som den er. Der findes som bekendt mange historier om den livlige Mozart, men farverig det var han, og det lægges der bestemt heller ikke skjul på i denne skildring af den musikalske legende. Mennesket Mozart lærer vi aldrig helt at kende – dertil er filmens distancering for stor. Det gør dog heller ikke alverden, da fokus er rettet mod Salieri – filmens fortæller. Og her forstår filmen virkelig at gribe fat i sit publikum, for Salieris karakter er ubetinget fascinerende. Her får vi et anderledes syn på den hyldede Mozart, og filmen får her lov til at tælle mange essentielle og menneskeligt problematiske temaer såsom skinsyge, grådighed og ikke mindst skæbnens ironi.
I øvrigt stærkt hjulpet på vej af Frank Murray Abraham, som spiller Salieri uforligneligt og virkelig gør det godt som udtjent hofkomponist – den unge såvel som gamle udgave. Tilsvarende god er Tom Hulce med en farverig, humoristisk og selvstændig version af Mozart. Man kommer aldrig ind på livet af Mozart, men man føler, det er tilsigtet, da Mozart jo som bekendt var en psykisk fjern person. Det siges i øvrigt, at Mel Gibson var med i overvejelserne, da Mozart-rollen skulle besættes. Til det kan man kun sige gudskelov, at valget faldt på Hulce (!).
Men alligevel inkasserer den 8-dobbelte oscarvinder ”kun” 4 stjerner herfra. For når alt er sagt, er filmen hvis ikke for lang så i hvert fald langtrukken. Musikken hører sig selvsagt til i en biografi over en komponist, men her er der grimme tendenser til at trække de musikalske scener (opera-, ballet-) ud til det uendelige. Man skal være mere end klassisk musik-interesseret, hvis sådanne scener ikke skal fremstå direkte kedelige. Heldigvis er filmen så begavet og dybsindig, at den alligevel fremtræder stærkt i sidste ende og ikke ender lige så træg som dens tempo. Dertil er filmens kvaliteter for mange.
05/01-2005
