en ægte blockbuster

Grandios og ublodig eventyrfilm, som er baseret på de gamle monsterklassikere fra Universals tidlige år. Der er ingen spor af gys, hvor man her til gengæld har satset på det rene Indiana Jones adrenalinsus, som lykkedes med bravur for instruktøren Stephen Sommers (den noget anderledes gyser Deep Rising). The Mummy lever op til Spielbergs uforglemmelige Indiana Jones film, og når næsten op på højde med dem. Sommers blander forskellige trosretninger og mytologi sammen, han tror tydeligvis ikke selv på dem, men er fascineret af dem.

Historien er ret simpel, men det bliver aldrig kedeligt. Sommers bevæger sig fra det ene actionklimaks til det næste med 5 minutters mellemrum, så man når aldrig at tænke over historiens kæmpe plothuller eller den middelmådige dialog. Dette er perfekt popcorn-underholdning, præcis som jeg kan lide det. Effekterne er virkelig imponerende og overbevisende, især på grund af Sommers talent til at lade dem være en del af historien, og ikke lade dem styre filmen (for meget). Der er mange storslåede scener, som man sent vil glemme (især hvis filmen blev set i biografen). Scenografien er ligeledes helt i top.

Brendan Fraser er ret god som Indiana Jones klonen. Han gør rollen som charmerende og handlekraftig helt til hans egen, og så er han også skideskæg. Humoren fylder faktisk en forholdsvis stor del af filmen, og det fungerer upåklageligt. John Hannah er ligeledes morsom som antihelt og comic relief, mens Rachel Weisz ser ganske smuk ud. Desværre falder Arnold Vooslos lidt anonyme præstation som den genopstandne mumie igennem.

Mumien er en perfekt underholdningsfilm, som meget fortjent fik kæmpesucces. Den bedste eventyrfilm jeg har set siden Indiana Jones (Ringenes Herre er mere end eventyr, og derfor tæller jeg dem ikke med).