for meget af det samme

4.0
Fortsættelsen til den succesfulde Mumien er en bombastisk og uoriginal afkog, hvor skabelonen fra første film genbruges skamløst. Jeg nød meget den første film, og havde glædet mig til denne fortsættelse, som desværre er netop det i ordets forstand: større, bedre, vildere. Lige bortset fra at den ikke er bedre. Det hele blandes ugennemtænkt sammen, også er det op til publikum om man vil lade rive sig med af den visuelt imponerende rutschebanetur. Hovedsagligt gjorde jeg, men blev også irriteret af den manglende form for nytænkning. Men ikke overraskende blev The Mummy Returns ligeledes en kæmpesucces.

Brendan Fraser redder store dele af filmen med sin charmerende rolle, mens der desværre ikke er blevet meget plads til John Hannahs kujonagtige kommentarer. Børn på film, der både er kække og selvstændige, kan hurtig blive irriterende i længden, og det sker også her. Ligeledes er Arnold Vooslos mumie blevet hensat til en ynkelig skurkerolle.

Filmen starter heftig ud og sætter ikke farten ned. Effekterne er også imponerede denne gang, men overeksponeres, noget instruktøren Stephen Sommers ikke lod ske (eller havde penge til) i den første film. Mange scener er direkte kopier fra den første film, og det trækker ned. Jeg blev dog fint underholdt (den overlange spilletid til trods) og The Mummy Returns kan da også anbefales som hurtig glemt underholdning, da den er flot produceret og indeholder ret iørefaldende musik fra Alan Silvestri. Så god og medrivende som etteren vil den dog aldrig blive.
Mumien vender tilbage