Alt er dårligere.

2.0
The Matrix er helt genialt. Handlingen er gennemtænkt og man må da sige at skaberne har haft fantasi.
Farverne i filmene er også helt geniale. Ikke noget der forvirrer øjet som i så mange andre film. Det hele kører i dystre farver og det giver en rigtig god stemning som man savner i andre film.

I Matrix Revolutions ødelægges det hele dog lidt, bl.a. med hensyn til stemningen og farverne. Film nr. 1 og 2 har stil og er meget flottere. Der er også alt for meget som er urelevant i den sidste film.

1) Hvorfor skal vi se Neo være fanget nede ved det tog i undergrundsbanen. Det er ikke sådan at det har stor betydning for det sidste af filmen.
2) Hvorfor skal vi se den lange krig, det er ikke længere underholdende efter 15 minutter.

Nu hvor vi er i gang, skal det også siges at skaberne dog har fattet er det er en god ide at lade en af hovedpersonerne dø, men så lad dog Trinity blive slået ihjel på en ordentlig måde, måske lidt mere dramatisk, for det her var da til at falde i søvn over.

Rigtig meget i film nr. 3 er langtrukken og fuldstændig urelevant for handlingens forståelse. Det skulle bare fylde så filmen kunne få samme længde som de resterende.

Personligt ville jeg hellere have ventet yderligere 4 år og så have fået en ordentlig afslutning på trilogien.

Det virker som om brødrene var løbet tør for ideer og bare skulle have afsluttet det hele pga. publikums utålmodighed..

-
The Matrix Revolutions