En atypisk Scorsese
5.0
Martin Scorsese har efterhånden eksponeret sit blændende talent i et utal af film – Mesterværket ”Taxidriver”, det stærke personportræt ”Raging Bull” og selvfølgelig milepælene i gangstergenren ”Casino” og ”Goodfellas” for lige at nævne et par stykker.
Men det er egentlig sjældent, man hører om ”The Color of Money” – fortsættelsen til ”The Hustler” fra 1961.
Filmen er umiddelbart lidt mere mainstream, end meget andet Scorsese har instrueret, men det gør den ikke nødvendigvis ringere. Man kunne ”frygte” at Scorsese ville fejlprioritere tematisk og give socialrealismen en for fremtrædende rolle i denne film. Men Scorsese formår at abstrahere fra sin ellers bidende filmiske realisme og det klæder rent faktisk DENNE film. Der er selvfølgelig karakteristiske Scorsese-elementer som eksempelvis gadernes negative udvikling, og en kort dialog om Gud, men det er holdt til et minimum. I stedet har han valgt at fokusere på karakterernes individuelle udvikling, og det har resulteret i et fantasifuldt plot og større spillerum til karaktererne.
Paul Newman leverer en nuanceret toppræstation i den altoverskyggende hovedrolle som den komplekse og til tider manipulerende Eddie Felson, der tager hustler-aspiranten Vincent (Cruise) under sine vinger. Newman vandt desuden en fortjent oscar for denne rolle.
Tom Cruise fungerer også udmærket som Vincent Lauria, der undergår en bemærkelsesværdig transformation fra naiv drengerøv til iskold hustler, i løbet af filmen.
Andre stjerner ses også i diverse biroller. Eksempelvis John Turturro, Forest Whitaker og selvfølgelig Mary Elizabeth Mastrantonio som Cruises kæreste i filmen. Alt i alt virkelig godt castet, og konsekvent flotte præstationer fra næsten alle skuespillerne.
Men mest interessant er mødet mellem Eddie og Vincent, som er udgangspunktet for udviklingen og ligeledes filmens centrum.
Eddie bruger Vincent til at GENFINDE en gnist, han har tabt for mange år siden. Vincent bruger samtidig Eddie, ikke for at genfinde, men for at FINDE sin raison d’etre.
Denne udvikling bliver til tider verbaliseret, og det resulterer i nogle fede one-liners. Eksempelvis INDSER Vincent at: ”Barmhjertighed ikke er professionelt.” Og Eddie HUSKER pludselig at: ”Penge vundet, er dobbelt så dejlige som penge tjent.”
Denne gensidige afhængighed udvikles gennem filmen og eksploderer til sidst i et mesterligt opgør, der også indeholder mange interessante close-ups af noget virkelig imponerende pool-trylleri.
”The Color of Money” er derfor langt fra et dystert mesterværk som eksempelvis ”Taxidriver”, men skal heller ikke bedømmes som et. Filmen er en charmerende, velspillet og yderst underholdende lille perle, som stadig efter mange år, giver baghjul til nye pool-film som ”Stickmen” og ”Poolhall Junkies”.
Men det er egentlig sjældent, man hører om ”The Color of Money” – fortsættelsen til ”The Hustler” fra 1961.
Filmen er umiddelbart lidt mere mainstream, end meget andet Scorsese har instrueret, men det gør den ikke nødvendigvis ringere. Man kunne ”frygte” at Scorsese ville fejlprioritere tematisk og give socialrealismen en for fremtrædende rolle i denne film. Men Scorsese formår at abstrahere fra sin ellers bidende filmiske realisme og det klæder rent faktisk DENNE film. Der er selvfølgelig karakteristiske Scorsese-elementer som eksempelvis gadernes negative udvikling, og en kort dialog om Gud, men det er holdt til et minimum. I stedet har han valgt at fokusere på karakterernes individuelle udvikling, og det har resulteret i et fantasifuldt plot og større spillerum til karaktererne.
Paul Newman leverer en nuanceret toppræstation i den altoverskyggende hovedrolle som den komplekse og til tider manipulerende Eddie Felson, der tager hustler-aspiranten Vincent (Cruise) under sine vinger. Newman vandt desuden en fortjent oscar for denne rolle.
Tom Cruise fungerer også udmærket som Vincent Lauria, der undergår en bemærkelsesværdig transformation fra naiv drengerøv til iskold hustler, i løbet af filmen.
Andre stjerner ses også i diverse biroller. Eksempelvis John Turturro, Forest Whitaker og selvfølgelig Mary Elizabeth Mastrantonio som Cruises kæreste i filmen. Alt i alt virkelig godt castet, og konsekvent flotte præstationer fra næsten alle skuespillerne.
Men mest interessant er mødet mellem Eddie og Vincent, som er udgangspunktet for udviklingen og ligeledes filmens centrum.
Eddie bruger Vincent til at GENFINDE en gnist, han har tabt for mange år siden. Vincent bruger samtidig Eddie, ikke for at genfinde, men for at FINDE sin raison d’etre.
Denne udvikling bliver til tider verbaliseret, og det resulterer i nogle fede one-liners. Eksempelvis INDSER Vincent at: ”Barmhjertighed ikke er professionelt.” Og Eddie HUSKER pludselig at: ”Penge vundet, er dobbelt så dejlige som penge tjent.”
Denne gensidige afhængighed udvikles gennem filmen og eksploderer til sidst i et mesterligt opgør, der også indeholder mange interessante close-ups af noget virkelig imponerende pool-trylleri.
”The Color of Money” er derfor langt fra et dystert mesterværk som eksempelvis ”Taxidriver”, men skal heller ikke bedømmes som et. Filmen er en charmerende, velspillet og yderst underholdende lille perle, som stadig efter mange år, giver baghjul til nye pool-film som ”Stickmen” og ”Poolhall Junkies”.
10/05-2004
