Van Helst ikke
3.0
Jeg tenderer til at være enig i, at denne film er noget af et makværk.
Men modsat fornægter det sig heller ikke, at den er underholdende, for der går ikke mange minutter uden vild action eller overrumplende effekter. Men bare fordi der sker noget hele tiden, så gør det ikke Van Helsing til en ny Indiana Jones, og det er der flere grunde til.
En primær grund er manglen på den tilsyneladende mangel på forståelse (eller ligegyldighed overfor) genrens mytologiske baggrund. Søren Høy sagde meget rammende i Filmland, at Stephen Sommers blander godt og grundigt fra nær og fjern.
Men hvor f.eks. Alan Moore kan lave League of Extraordinary Gentlemen (tegneserien, ikke filmen) og holde fast i de oprindelige figurers væsentligste og mest interessante træk, så kikser det helt for Sommers. For mig virker det som om han har set 'League of Extraordinary Gentlemen' (filmen) og så tænkt, at han jo også kunne blande alt muligt sammen i en pærevælling. Det gør han så, og resultatet er en ret blandet fornøjelse. Som en af mine kammerater sagde, så er det okay action, men det er svært at sige, hvorfor Van Helsing lige skulle blandes ind i det... Det har ikke meget med den oprindelige figur at gøre (fra Bram Stoker's 'Dracula' - romanen, ikke Coppola's helt igennem misfortolkede og pladder-sentimentale filmatisering). Men Sommers er åbenbart ligeglad - for ham ser det vist ud til at være en udemærket undskyldning for store slåskampe mellem diverse filmmonstre, og så gør man jo bare det...
En anden grund til, at Van Helsing bliver noget middelmådig er det ret tynde plot, der vist ikke har alt for godt af at blive studeret nærmere, for der er vist et par gedigne huller undervejs. Det havde ærligt talt ikke gjort noget, hvis man lige havde bedt en anden manuskriptforfatter læse plottet igennem for fejl og huller. Filmens personer vader f.eks. gang på gang yderst belejligt lige forbi det sted, hvorfra handlingen kan komme videre. Og det er endda kun de pinligt bejlejlige øjeblikke filmen, som man måske sluge. Værre er det med de helt store huller i plottet, der bare bliver ignoreret, når de begynder at blive problematiske. Tag f.eks. Van Helsings formodet dunkle baggrund i filmen. Der references indforstået til den, uden at der kommer de store afsløringer, og hvorfor så overhovedet inkludere den? Okay, det kunne være for at bygge videre på det i den uundgåelige Van Helsing II, for det ville jo passe fint med Wolverine i X-Men (som det jo er nærliggende også at kopiere fra...), men som det er nu, ligner det bare en cool gimmick, der er smidt ind i handlingen, fordi det ser smart ud. Ahem, NOT!
I samme stil ligger baggrunden, hvor Van Helsing som en fortidens James Bond vender tilbage til Lond... Rom for at få fremvist en masse nye gadgets af Q... øh... Carl! Tsk, tsk...
Trist er det også i den sammenhæng at se spændende David Wenham blive reduceret fra Faramir i 'Lord of the Rings' til nørdede og pinlige Carl som et 'comedy sidekick' til filmens helt. How the mighty have fallen... Jeg har før skældt ud over, at Jackson skrev om på Faramir, men derfor kunne jeg alligevel godt lide Wenham's skuespil (han skrev jo ikke manuskriptet, og gjorde et stort arbejde for at redde Faramir gennem skuespillet). Derfor er det ekstra trist, at se ham her.
Van Helsing er fint action-gejl for voldsfanatikerne, der var skuffende over, at Kill Bill 2 brugte mere tid på plot og skuespil end overvældende, bloddryppende kampe (og så alligevel ikke - det her er der jo ikke meget ninja over...), men for folk, der ret faktisk kan lide den oprindelige Van Helsing fra Stoker's roman er det her omtrent at sammenligne med, at man havde lavet en ny Shaft film med Jackie Chan i titelrollen (eller måske Lucy Liu...) - måske sjovt og underholdende, men også pinligt ved siden af.
Underholdende men ingen tyngde eller sammenhæng. Det sidste gør også, at kæden hopper helt af til sidst, hvor den udflippede action helt kammer over og løber afsted med filmen som et løbsk tog. Sommers lavede udemærket underholdning med 'The Mummy', men siden har det knebet alvorligt med at få tingene til at hænge sammen. Van Helsing er ingen desværre undtagelse og er således en filmen meget på det jævne...
Men modsat fornægter det sig heller ikke, at den er underholdende, for der går ikke mange minutter uden vild action eller overrumplende effekter. Men bare fordi der sker noget hele tiden, så gør det ikke Van Helsing til en ny Indiana Jones, og det er der flere grunde til.
En primær grund er manglen på den tilsyneladende mangel på forståelse (eller ligegyldighed overfor) genrens mytologiske baggrund. Søren Høy sagde meget rammende i Filmland, at Stephen Sommers blander godt og grundigt fra nær og fjern.
Men hvor f.eks. Alan Moore kan lave League of Extraordinary Gentlemen (tegneserien, ikke filmen) og holde fast i de oprindelige figurers væsentligste og mest interessante træk, så kikser det helt for Sommers. For mig virker det som om han har set 'League of Extraordinary Gentlemen' (filmen) og så tænkt, at han jo også kunne blande alt muligt sammen i en pærevælling. Det gør han så, og resultatet er en ret blandet fornøjelse. Som en af mine kammerater sagde, så er det okay action, men det er svært at sige, hvorfor Van Helsing lige skulle blandes ind i det... Det har ikke meget med den oprindelige figur at gøre (fra Bram Stoker's 'Dracula' - romanen, ikke Coppola's helt igennem misfortolkede og pladder-sentimentale filmatisering). Men Sommers er åbenbart ligeglad - for ham ser det vist ud til at være en udemærket undskyldning for store slåskampe mellem diverse filmmonstre, og så gør man jo bare det...
En anden grund til, at Van Helsing bliver noget middelmådig er det ret tynde plot, der vist ikke har alt for godt af at blive studeret nærmere, for der er vist et par gedigne huller undervejs. Det havde ærligt talt ikke gjort noget, hvis man lige havde bedt en anden manuskriptforfatter læse plottet igennem for fejl og huller. Filmens personer vader f.eks. gang på gang yderst belejligt lige forbi det sted, hvorfra handlingen kan komme videre. Og det er endda kun de pinligt bejlejlige øjeblikke filmen, som man måske sluge. Værre er det med de helt store huller i plottet, der bare bliver ignoreret, når de begynder at blive problematiske. Tag f.eks. Van Helsings formodet dunkle baggrund i filmen. Der references indforstået til den, uden at der kommer de store afsløringer, og hvorfor så overhovedet inkludere den? Okay, det kunne være for at bygge videre på det i den uundgåelige Van Helsing II, for det ville jo passe fint med Wolverine i X-Men (som det jo er nærliggende også at kopiere fra...), men som det er nu, ligner det bare en cool gimmick, der er smidt ind i handlingen, fordi det ser smart ud. Ahem, NOT!
I samme stil ligger baggrunden, hvor Van Helsing som en fortidens James Bond vender tilbage til Lond... Rom for at få fremvist en masse nye gadgets af Q... øh... Carl! Tsk, tsk...
Trist er det også i den sammenhæng at se spændende David Wenham blive reduceret fra Faramir i 'Lord of the Rings' til nørdede og pinlige Carl som et 'comedy sidekick' til filmens helt. How the mighty have fallen... Jeg har før skældt ud over, at Jackson skrev om på Faramir, men derfor kunne jeg alligevel godt lide Wenham's skuespil (han skrev jo ikke manuskriptet, og gjorde et stort arbejde for at redde Faramir gennem skuespillet). Derfor er det ekstra trist, at se ham her.
Van Helsing er fint action-gejl for voldsfanatikerne, der var skuffende over, at Kill Bill 2 brugte mere tid på plot og skuespil end overvældende, bloddryppende kampe (og så alligevel ikke - det her er der jo ikke meget ninja over...), men for folk, der ret faktisk kan lide den oprindelige Van Helsing fra Stoker's roman er det her omtrent at sammenligne med, at man havde lavet en ny Shaft film med Jackie Chan i titelrollen (eller måske Lucy Liu...) - måske sjovt og underholdende, men også pinligt ved siden af.
Underholdende men ingen tyngde eller sammenhæng. Det sidste gør også, at kæden hopper helt af til sidst, hvor den udflippede action helt kammer over og løber afsted med filmen som et løbsk tog. Sommers lavede udemærket underholdning med 'The Mummy', men siden har det knebet alvorligt med at få tingene til at hænge sammen. Van Helsing er ingen desværre undtagelse og er således en filmen meget på det jævne...
11/05-2004
