glat, men udmærket

Velproduceret sandfærdigt drama, der efter en fængende start og første halve time gennemtæsker alle genrens klicheer og ender som et traditionelt tilløbsstykke af gode vibrationer og succeshistorier. Mit største problem med filmen er dens ret så amerikanske og sort/hvid version af succes, hvor man skal udrette noget stort for at være noget. Minearbejderne fremstilles som sociale tabere, der dulmer livets skuffelser med alkohol. Hovedrollens desperate trang til at søge sine drømme nedtrykkes af den følelsesmæssige enøjede far, som vil se drengen følge familiens fodspor. Derfor skal vi trækkes igennem en forudsigelig række komplikationer, hvor faderen skal indse, at vi alle er frie fugle som individuelt er fokuseret på vores passion. Set før og set langt bedre. De gode skuespillere og instruktøren Joe Johnstons (den noget anderledes Skat, Jeg Har Skrumpet Børnene) stedvise udmærkede intentioner redder filmen fra kedsomhed og lavere karakter.