Freddy Fræk

6.0
"A nightmare on Elm Street" er til dags dato stadig Wes Cravens bedste film. Hans spoof på selvsamme gysergenre, nemlig trilogien "Scream" er for mig ikke andet end ok underholdende ungdomsfilm og bestemt ikke lige så scary.

Da Wes Craven i 1984 frigjorde Freddy Krueger på det store lærred, tror jeg ikke selv at han var klar over, at denne horrorfigur skulle blive den største kultfigur i gyserfilmenes historie. Ja selv Michael Myers og Jason Voorhees blev slået af tronen.

Den er til dags dato stadig på top 10 over de mest skræmmende gyser/horror film jeg har set og jeg har næsten set dem alle.
Blev grundet sin store box office succes efterfulgt af 6 fortsættelser. Hvoraf den sidste igen havde Wes Craven i instruktørstolen i et forsøg på at gøre grin med det han selv havde skabt. Ingen tvivl om at det senere hen har inspireret ham til at lave "Scream".

Det var dog først i 1987, at Freddy for alvor kom på folks læber herhjemme. Nemlig da film nr. 3 med den danske titel "Mareridt på Elm Street 3" kom op i biografen i Cinema 1-8. Kort forinden havde Nordisk film udgivet den første "Nightmare" film under titlen "Morderisk mareridt".
Flere af efterfølgerne har nogle meget imponerende effekter, men på uhygge siden halter de. Bl.a. fordi Freddy mere og mere får superhelte status hos publikum, hvor folk nærmest holder med ham og klapper i hænderne, når han fyrer en smart kommentar af. Derudover er efterfølgerne lige så meget ovre i adventure genren, som i horror genren. Hvilket til gengæld er ok, men igen er det bare ikke uhyggeligt.

De mest underholdende af disse non-scary efterfølgere er efter min mening "A nightmare on Elm Street 3: the Dream Warriors" og "A nightmare on Elm Street 4: the Dream Master".

Grunden til at denne film får 6 stjerner af mig, er fordi den inden for sin genre stadig er noget af det bedste, som er lavet.

Derudover er det altid sjovt at se Johnny Depp blive suget ned i sin seng i sin debut rolle.
Morderisk mareridt