Ikke glemt

5.0
Jeg er faktisk overrasket over, at der ikke har været nogen anmeldelser på denne film.

Den kom i kølvandet på Tarantino og selvom folk på det tidspunkt satte den lidt i samme kategori, så har den sin egen stil.

Filmen kører i et tempo som nærmest virker drømmende, uden dog at være kedelig. Det er scenerne og præstationerne for gode til.

Gary Oldman gør det rigtig godt i hovedrollen, som den korrupte og noget uheldige strisser, som man ikke kan lade være med at have medfølelse for, til trods for at han er en "fuckup".

Det filmen nok mest er kendt for, er Lena Olins præstation, som hvad der er blevet kaldt, den hårdeste kvinde rolle nogensinde (Gå hjem og vug G.I. Jane). Hun er virkelig hardcore, men formår sjovt nok at være sexet samtidig (Især hendes alder taget i betragtning).

Annabella Sciorra gør det udmærket som Oldmans kone og Juliette Lewis gør det hun er bedst til som hans elsker, nemlig at spille den lidt naive, bøvede pige. Derudover er Michael Wincott (Strange Days, 1492 Columbus, Robin Hood) også med og som sædvanlig lyder hans stemme som om, at han lige har røget 25 pakker smøger. Han er for cool.

Hvis man forventer action, er denne film ikke noget for en. Hvis man derimod er til en film af den type, som Tarantino banede vejen for (hvis man kan tillade sig at sige det), ja så er den her en lille original perle.

Åbenbart også overset af adskillige herinde, at tyde udfra manglen på anmeldelser.
Romeo bløder