uforpligtende sjov

4.0
Bare filmens lettere forrykte udgangspunkt, to siamesiske tvillinger, gør den seværdig. Det er de to Farrely-brødre, der efter usmagelige, men søde film som Dum og Dummere og Vild Med Mary tonede ned for udskejelserne i den charmerende Shallow Hal. Denne nedtonede stil fortsætter de med i Stuck On You. Bobby og Peter Farrely har altid haft et kært og respektfuld (ja, se bare under rulleteksterne) øje til minoriteterne, de svagt begavede, de kiksede, de nedtrykte, de overvægtige og her de handicappede. Jeg føler aldrig, at brødrenes personer bliver udleveret med deres ”mangler”, fordi de virkelig holder af dem.

Matt Damon og Greg Kinnear er uforlignelige valg til hovedrollerne, hvor de spiller charmerende og veloplagt. De bærer filmen, hvor ikke alle vitser rammer plet. Farrely-brødrene har satset på den lidt mere voksne humor i stedet for deres varemærke, det pubertære, og indrømmet, oftest morsomt. Stuck On You har også nogle mesterlig sjove scener, men på grund af den overlange spilletid er det for langt imellem dem. Men alligevel en sød og charmerende film fra to brødre, der ser ud til at have mere og mere på hjertet.
To i en