forførende bizar
4.0
The Singing Detective var BBC’s store tv-hit i 1986, hvis hovedattraktion var Michael Gambons præstation og Dennis Potters manuskript. En Hollywood-version af den gamle tv-serie virker ret søgt og kommercielt, men da Potter selv har genskrevet hans historie til film må man sige, at intentionerne er reelle. Desuden er nyindspilningen heller ikke et kommercielt produkt, da den vil have meget svært ved at finde et bredere publikum.
Instruktøren Keith Gordon er et ukendt navn i Danmark med et par anonyme videopremiere bag sig. Han giver historien et mere nutidig spræl, og overblikket over de tre sammenkædede historier er upåklageligt. Robert Downey Jr. er brillant i hovedrollen som den sygdomsramte forfatter, der hallucinerer hans fiktive univers og barndomsminder (traumer) sammen med virkeligheden. Downey Jr. er nuanceret og charmerende, selv under et imponerende autentiskudseende lag sminke. Mel Gibsons filmselskab, Icon, har produceret filmen, og det forklarer, at den skandaleombruste Downey Jr. har fået æren af at spille hovedrollen, da han er ven med Gibson. Downey Jr.’s rolle er altdominerende, men i de mindre roller ses også kompetente og gode skuespiller. Og så er Gibsons præstation som meget grim psykiater uforglemmelig atypisk.
Universet er spændende og intrigefyldt, men mest af alt uforudsigeligt. Downey Jr.’s ufrivillig flugt til det overstiliserede film noir og gangster verden og hans hallucination omkring barndomsminder giver tid til psykologiske aspekter, hvor virkelighedsfornægtelse er i højsædet. Dette fylder heldigvis en lige så stor del som underholdningsfaktoren, hvor det bizarre blandes med det åbenlys komiske. De musikalske scener, hvor medrivende de end er, tager dog stedvis overhånd.
Filmen sniger sig op på de fire stjerner ved at være anderledes og stemningsfyldt. The Singing Detective er dog ikke for alle og enhver, og stor succes og hæder har den ikke fået.
Instruktøren Keith Gordon er et ukendt navn i Danmark med et par anonyme videopremiere bag sig. Han giver historien et mere nutidig spræl, og overblikket over de tre sammenkædede historier er upåklageligt. Robert Downey Jr. er brillant i hovedrollen som den sygdomsramte forfatter, der hallucinerer hans fiktive univers og barndomsminder (traumer) sammen med virkeligheden. Downey Jr. er nuanceret og charmerende, selv under et imponerende autentiskudseende lag sminke. Mel Gibsons filmselskab, Icon, har produceret filmen, og det forklarer, at den skandaleombruste Downey Jr. har fået æren af at spille hovedrollen, da han er ven med Gibson. Downey Jr.’s rolle er altdominerende, men i de mindre roller ses også kompetente og gode skuespiller. Og så er Gibsons præstation som meget grim psykiater uforglemmelig atypisk.
Universet er spændende og intrigefyldt, men mest af alt uforudsigeligt. Downey Jr.’s ufrivillig flugt til det overstiliserede film noir og gangster verden og hans hallucination omkring barndomsminder giver tid til psykologiske aspekter, hvor virkelighedsfornægtelse er i højsædet. Dette fylder heldigvis en lige så stor del som underholdningsfaktoren, hvor det bizarre blandes med det åbenlys komiske. De musikalske scener, hvor medrivende de end er, tager dog stedvis overhånd.
Filmen sniger sig op på de fire stjerner ved at være anderledes og stemningsfyldt. The Singing Detective er dog ikke for alle og enhver, og stor succes og hæder har den ikke fået.
16/05-2004
