...men også for drenge
5.0
Virtuos overlegen og ret så original musical af den respekterede Baz Luhrmann, der efter den rodede, men også spændende fornyelse af Romeo og Juliet ser ud til at have fået lidt mere styr over virkemidlerne og intentionerne. Moulin Rouge forundrede og forheksede næsten hele (film)verdenen med dens herlige sammenblanding af filmiske referencer, åbenlyse hilsener til Bollywood, respektløs tyveri og sammenrodning (med stærkt overblik) af ældre og nyere pophits og ikke mindst den hovedpinefremkaldende og nærmest uoverskuelige visuelle stil. Luhrmann sejrede og musicalen blev endnu engang en velholden filmgenre.
Hovedattraktionen for mig er den nærmest uhørte overblik, som Luhrmann glædeligt bruger til at dele ud af i den eksperimenterende (i hvert fald for mainstream publikummet) visuelle side, som blander alt fra hektisk mtv-klipning til fængende og lidt gammeldags slowmotion. Stedvis bliver det for overgearet, men ellers holder Luhrmann hans lyster i kort snor, og det virker fremragende. Nicole Kidman fik meget positiv opmærksomhed for hendes rolle, men ikke helt fortjent. Bevares, hun gør det godt, men Evan McGregor stjæler fuldstændig billedet. Kemien mellem de to er god og føles ægte, men McGregor har hans uperfekte, men fantastiske stemme med sig, hvorimod Kidman er lidt mere ordinær, især i betragtning af at det er en musical. Og det er vel stadig unødvendigt at nævne den bragende gode musik.
Det er en form for sandhed i filmen, og det er ikke kun den idealistiske fremstilling af kærligheden. Skinsygen og jalousien er perfekt afbilledet som altædende og uundgåelig, hvor kærligheden næsten (men kun næsten) virker hjælpeløs. Vi har vel alle været der, personligt har jeg i hvert fald ufrivilligt oplevet jalousien og det frembrusende had. Derfor er det overraskende let at relatere til de velkendte følelser, som filmen viser og reflekterer tilbage til os. Desuden er Luhrmann heller ikke så positiv (og måske endda naiv), som man skulle tro. Allerede efter filmens geniale første minutter ved vi at de to elskende venter en tragisk endeligt i møde. Kærligheden er ikke fryd og gammen, og tak fordi du ikke prøver at bilde os det ind, Luhrmann.
Denne popkulturelle og bombastiske produktion imponerer ikke med dens simple og forudsigelige historie og lidt kluntede metaforer, men med dens friske energi og levende filmmagi. Så 5 stjerner fra en, som ikke engang kan lide musicals. Das Gott, jeg synes ikke din generaliserede postulat holder. Men det er hverken første eller sidste gang vi er uenige om en films kvaliteter :-)
Hovedattraktionen for mig er den nærmest uhørte overblik, som Luhrmann glædeligt bruger til at dele ud af i den eksperimenterende (i hvert fald for mainstream publikummet) visuelle side, som blander alt fra hektisk mtv-klipning til fængende og lidt gammeldags slowmotion. Stedvis bliver det for overgearet, men ellers holder Luhrmann hans lyster i kort snor, og det virker fremragende. Nicole Kidman fik meget positiv opmærksomhed for hendes rolle, men ikke helt fortjent. Bevares, hun gør det godt, men Evan McGregor stjæler fuldstændig billedet. Kemien mellem de to er god og føles ægte, men McGregor har hans uperfekte, men fantastiske stemme med sig, hvorimod Kidman er lidt mere ordinær, især i betragtning af at det er en musical. Og det er vel stadig unødvendigt at nævne den bragende gode musik.
Det er en form for sandhed i filmen, og det er ikke kun den idealistiske fremstilling af kærligheden. Skinsygen og jalousien er perfekt afbilledet som altædende og uundgåelig, hvor kærligheden næsten (men kun næsten) virker hjælpeløs. Vi har vel alle været der, personligt har jeg i hvert fald ufrivilligt oplevet jalousien og det frembrusende had. Derfor er det overraskende let at relatere til de velkendte følelser, som filmen viser og reflekterer tilbage til os. Desuden er Luhrmann heller ikke så positiv (og måske endda naiv), som man skulle tro. Allerede efter filmens geniale første minutter ved vi at de to elskende venter en tragisk endeligt i møde. Kærligheden er ikke fryd og gammen, og tak fordi du ikke prøver at bilde os det ind, Luhrmann.
Denne popkulturelle og bombastiske produktion imponerer ikke med dens simple og forudsigelige historie og lidt kluntede metaforer, men med dens friske energi og levende filmmagi. Så 5 stjerner fra en, som ikke engang kan lide musicals. Das Gott, jeg synes ikke din generaliserede postulat holder. Men det er hverken første eller sidste gang vi er uenige om en films kvaliteter :-)
19/05-2004
