udmærket (og lidt til Nick)
3.0
Roland Emmerich fortsætter i den altødelæggende genre efter Independence Day, her en monster- og katastrofefilm. En amerikansk genindspilning af de højst succesfulde japanske Godzilla-film er egentlig ret ligegyldig, for vi ved jo, at med den tyske Emmerich ved roret vil der tilsættes amerikansk patos og heltedåd i stor stil. Hvis man kan sluge denne kamel (og den overlange spilletid samt åbenlys tyveri fra eksempelvis Jurassic Park) er der dog mulighed for rigtig god underholdning i denne tanketomme film. Historien er noget værre bavl, som man ikke skal tænke to gange over. Det handler om monstret og ikke mindst effekterne, som Emmerich med sikker og fantasifuld hånd styrer. Det er virkelig overbevisende og flot lavet, men da grundpillerne er så ustabile kan man ikke imponeres synderligt, som man gjorde med Independence Day (hvor historien dog heller ikke var noget at råbe hurra for). Man kan håbe, at Emmerich holder historien lidt mere fast og troværdig i den kommende The Day After Tomorrow. Men tre stjerner og en pil op fra mig.
(Nick, som 12-årig har du vel en masse livserfaring at dele ud af og jeg takker ydmygt for dine guldkorn. Joke. Hvis du igennem hele livet oplever kærligheden som sort/hvid og ”fryd og gammen” er du et velsignet menneske.)
(Nick, som 12-årig har du vel en masse livserfaring at dele ud af og jeg takker ydmygt for dine guldkorn. Joke. Hvis du igennem hele livet oplever kærligheden som sort/hvid og ”fryd og gammen” er du et velsignet menneske.)
20/05-2004