Warren "Schmock"

Det ville være så let, at hoppe med på vognen og synes, at denne film var fantastisk og give den 5-6 stjerner, så man ikke skilte sig ud herinde.
Det kan jeg dog ikke gøre, da jeg virkelig må indrømme, at jeg havde forventet mig mere.

Warren Schmidt skal gå på pension og er tvunget til at tage sit liv op til vurdering. Hvad har han udrettet i sit liv og hvad efterlader han sig? I et sidste desperat forsøg på at foretage sig noget drastisk, tager han ud på en tur i sin 11 meter lange autocamper, med det mål for øje at få forhindret sin datter i at gifte sig med et fjols.

En meget dæmpet og mindre overlegen Jack Nicholson gør det rigtig godt i denne rolle og filmen leverer enkelte gode momenter. Det er dog ikke nok til en film på to timer. Filmen har det med at blive lidt for kedelig indimellem og stå stille. Ligesom Warren´s liv.

Det som mange anser for morsomt i denne film anser jeg for at være bedrøveligt og deprimerende (Hvilket selvfølgelig også skal være meningen i de fleste tilfælde, men det hjælper ikke min holdning til filmen). Spørgsmålet er også, om det havde været lige så morsomt for folk, hvis det havde været en anden i hovedrollen. Folk bedømmer ligesom rollen udfra hvordan Jack Nicholson er normalt i sine roller og synes derfor også at det er morsomt, når han IKKE "eksploderer" på lærredet. Måske også i scener som ikke var ment morsomme. Rent gætværk fra min side.
Jeg kom bare til at tænke på Andy Kauffman, som folk også hylede af grin over, selv når han gik på scenen og prøvede ikke at være sjov.

Filmen er generelt meget deprimerende, hvilket også gør at de to timer forløber mere langsomt end normalt for en film af denne type. Jeg har set lignende film, som indeholdt mere originalitet og fastholdt ens interesse mere. F.eks. en film som David Lynch´s "the Straight story".

Det er sjældent, at jeg bliver skuffet over en film af denne type, men det skulle jo ske før eller siden.

Der er også visse sider af Nicholson´s karakter, som virker lidt for kejtede og utroværdige. Af en rimelig intelligent fyr, som har arbejdet indenfor Forsikringsbranchen i så mange år, så er han godt naiv. Især i sin måde at skrive til Ndugu på. Også selv om det er pga. ensomhed.

Han fortæller også, at han havde mødt en indianer, som havde forklaret ham, at det var noget værre noget det hans folks havde været igennem. Det virker lidt malplaceret på mig.
Det svarer til at lave en film om en pensioneret advokat, som havde mødt en gammel sort mand, som havde forklaret ham, at hele den sag med slaveriet ikke havde været så fedt for de sorte i Amerika.
En bagatel i filmen selvfølgelig, men bare et eksempel på nogle af de små ting, som nogle gange gjorde Nicholson´s figur en smule utroværdig i mine øjne. Især når man som jeg ikke betragter denne film som en komedie.

Det samme problem havde jeg med instruktørens "Election". Det virker nogle gange på mig som om, at Payne ikke ved, om han skal lave en gennemført komedie, da det tit bliver for alvorligt til at være morsomt. Der er jeg meget mere til en instruktør som Wes Anderson, der i sine film som "Bottle rocket", "Rushmore" og "the Royal Tenenbaums" også kører på det tragi-komiske.

Som sagt så blev jeg rimelig skuffet efter at have hørt så meget godt om denne film. Havde nok sat mine forventninger lidt for højt. Temaet i filmen er set bedre før og med mere fantasi.

Jeg synes, at Nicholson´s indsats fortjener de 3 stjerner, som jeg har givet filmen, men selve filmen mangler noget efter min mening.
Nej, Kathy Bates forsøg på at gå samme vej som Halle Berry gjorde heller ikke noget for mig (Griner).