Original Tegnefilm
4.0
Da hendes barnebarn bliver kidnappet under Tour de France, må bedstemoderen gå i aktion for at befri ham, Hun får hjælp af en aldrende pigetrio, der var berømte for længe siden.
Frank, belgisk og canadisk co-produceret tegnefilm af den mere originale slags, der er meget langt fra de fleste andre tegnefilm vi kender. Den ejendommeligt opfindsomme historie fortælles i et fredeligt tempo, på en charmerende måde og selv om der hviler noget vemodigt i både stemning og i den flotte billedside, så er den alligevel opmuntrende. Filmen indeholder næsten ingen dialog, men det behøver historien heller ikke, den fortælles fint uden.
Idéerne og humoren er ofte af den mere sorte slags, og flere gange er den direkte grotesk, som da de bruger en hund til reservehjul på en tour-bus, men det er dejligt og vellykket morsomt.
Også persongalleriet er særartet, men virker menneskeligt ægte indenfor filmens egent univers.
Et af filmens største plusser er efter min mening nu musikken, eller det svingende jazz-nummer vi hører og ser udført i starten af filmen, og det var da også fortjent nok nomineret til en Oscar.
Det er en film jeg synes det er svært at have noget imod, men den kan også være svær at finde ud af hvad man skal mene om, finder jeg. Og så kan man ikke lade være med at undre sig over, hvad den dybere mening med det hele er, da filmen virker for besynderlig til blot at ville underholde. Det største minus er, at uanset hvor meget godt man kan sige om filmen, så kommer den desværre aldrig sådan rigtigt ind under huden på en, måske fordi den er befolket af personer der kan være svære at identificere sig med, uanset hvor godt de fungerer i filmen.
Frank, belgisk og canadisk co-produceret tegnefilm af den mere originale slags, der er meget langt fra de fleste andre tegnefilm vi kender. Den ejendommeligt opfindsomme historie fortælles i et fredeligt tempo, på en charmerende måde og selv om der hviler noget vemodigt i både stemning og i den flotte billedside, så er den alligevel opmuntrende. Filmen indeholder næsten ingen dialog, men det behøver historien heller ikke, den fortælles fint uden.
Idéerne og humoren er ofte af den mere sorte slags, og flere gange er den direkte grotesk, som da de bruger en hund til reservehjul på en tour-bus, men det er dejligt og vellykket morsomt.
Også persongalleriet er særartet, men virker menneskeligt ægte indenfor filmens egent univers.
Et af filmens største plusser er efter min mening nu musikken, eller det svingende jazz-nummer vi hører og ser udført i starten af filmen, og det var da også fortjent nok nomineret til en Oscar.
Det er en film jeg synes det er svært at have noget imod, men den kan også være svær at finde ud af hvad man skal mene om, finder jeg. Og så kan man ikke lade være med at undre sig over, hvad den dybere mening med det hele er, da filmen virker for besynderlig til blot at ville underholde. Det største minus er, at uanset hvor meget godt man kan sige om filmen, så kommer den desværre aldrig sådan rigtigt ind under huden på en, måske fordi den er befolket af personer der kan være svære at identificere sig med, uanset hvor godt de fungerer i filmen.
27/05-2004
