Flødeboller på slagmarken

Jeg har altid været glad for de store episke dramaer, men da jeg ikke er så begejstret for de to tyske instruktører Wolfgang Petersen og Roland Emmerich, så var det med forbehold, at jeg tog ind og så Troja sammen med en ven.

Min manglende begejstring overfor de to tyske instruktører bunder i, at det er de to instruktører, som laver de mest sleske patriotiske Hollywood film (sammen med Bay) og så er de komisk nok tyskere.

Petersen startede ellers godt med "Das Boot" og havde derefter et par underholdende indslag i form af Hollywood produktionerne "Den uendelige historie" og "Fjender - Enemy mine". Efter "Lige på kornet" med Clint begyndte Petersen mere og mere at ty til film som spillede på følelserne. Hvis man altså var amerikaner. Udover Clint filmen var det film som "Outbreak" og "Air Force One".

Det skulle nu vise sig, om det blev bedre, her hvor historien skulle foregå udenfor USA.
Min mening er - både og.

Kampscenerne er ganske flotte, selvom man er begyndt at blive forvent i vore dage og den sidste time redder lidt filmen. Jeg må indrømme, at der var flere detaljer, som man skulle vænne sig til i den første time til halvanden og som gjorde det svært at leve sig ind i denne film. Det gjorde nok i sidste ende, at jeg gik ud af biografen med en følelse af at have set en flot underholdningsfilm, som ikke havde været inde og røre særlig meget ved følelsesregistret på samme måde som "Gladiator" gjorde.

For det første var det trættende hele tiden at kunne fornemme, at denne film var lidt søgt, i et forsøg på at sikre den kommercielle succes.
F.eks. var det trættende i en film som denne, at skulle se de mandlige flødeboller rende rundt i bar overkrop og flexe. Det var så tydeligt, at det var for at pigerne skulle have noget at se på. Ja ja Brad Pitt, vi har set du har været nede og træne triceps. Du behøver ikke at stå med armene over kors og spænde.

Jeg kan godt lide Brad Pitt som skuespiller og han har medvirket i flere fantastiske film som: "True Romance", "Seven", "Kalifornia", "12 monkeys" og "Legendernes tid". Alligevel er jeg tilbøjelig til at give de follk, som mener han er fejlcastet til denne film ret. I nogle scener virker han alt for malplaceret og for prettyboy agtig til rollen som Achilleus. Det virker lidt som hvis man havde brugt Denzel Washington i rollen som Frodo i "Ringenes herre". Lidt malplaceret.
Hollywood tror altid, at ligemeget hvilken rolle det er der skal udfyldes, så kan man bare smide en pretty boy (or girl) ind og så virker det troværdigt. Det sælger billetter, ja men troværdigt, nej. For at udfylde en rolle som denne, der kræver det karisma. En anderledes karisma end den pitt har. Måske en Russel Crowe havde været bedre. Det virker bare for Hollywood agtigt og "vi tager bare de populæreste pretty boys med, så er den hjemme" agtigt. Han forsøger da og efter de første halvanden time, så har man næsten vænnet sig til det.

Eric Bana som var rigtig god i "Black Hawk Down" gør det udmærket og Orlando Bloom, tja. Det er en lidt kedelig rolle han har fået og han bliver da ikke beskyldt for at være macho i denne her. Der mangler bare lidt udstråling. Ligesom hos Peter O´toole der virker gammel og træt af altid at spille de her roller.

Det der irreterede mig mest, var det samme som irreterede mig ved "Enemy at the gates", nemlig accenten.
Ok de snakker Amerikansk, men indimellem lyder det sgu som om, at de går over i Irsk et par sekunder. Jeg kan forstå, at Sean Bean kommer til det og Brian Cox lyder indimellem som en Irsk små-gangster der sidder og får en enkelt på en pub, men ellers så virker det lidt malplaceret og nogle af "snakkescenerne" virker sgu lidt b-agtige indimellem.

Derudover var det også lidt latterligt, når to fremtrædene figurer i historien midt i et blodigt slag "stødte på hinanden". Så var det som om, at der var timeout hos de andre tusinde, der kæmpede og alle samledes i en rundkreds omkring dem, som en slåskamp i en skolegård.

Der var også lidt for meget "Rambo" over Brad Pitt i nogle scener, hvor det var meningen, at man skulle sidde og tænke: "Nøj hvor sejt mand". Måske følte jeg det bare sådan, fordi at jeg ikke synes han var optimal til den rolle.

Selv hvis man ikke kender historien, så er det ikke svært at være ti skridt foran begivenhederne hele tiden og der bliver da heller ikke lagt op til andet.

//Spoilers (kun for dem der har set den): Er der iøvrigt ikke lavet lidt om på historien? Jeg mener da, at Achilleus blev ramt af pilen, som jeg mener var forgiftet i den rigtige historie, på slagmarken og døde af giften. Deraf: achillesscenen. (Så fik han sit navn udødeliggjort. *G*).

Nok om det. Alt i alt en flot underholdningsfilm, som lever lidt for meget på effekterne i forhold til historien og som ikke får hårene til at rejse sig i nakken.

(Iøvrigt kan den "Trojanske hest" ikke andet end få mig til at grine, fordi den minder mig om "Monthy Python og de skøre riddere").