Super underholdning!

5.0
Tre gange i mit liv har jeg været meget glad for at have set en film før den kom op i biffen. Det var til forpremiere på "Seven", da jeg så "the Usual suspects" på natfilmefestivalen og da jeg så "From dusk´till dawn", ligeledes på natfilmfestivalen. Simpelthen fordi at oplevelserne kunne have været ødelagt, hvis man havde set eller hørt noget om dem.
En af mine venner havde endda været inde og se "the Usual suspects", hvor en idiot havde råbt, hvem der var Keyser Soze ud i biografen. Tænk jeg vidste ikke, at det var det bærende i filmen. Om folk kunne gætte det eller ej, men jeg er da glad for, at jeg på den måde fik en helt anden indgangsvinkel til filmen. Fremfor hvis et eller andet fjols havde sagt til mig: "Når du nu er inde og se filmen, så se om du kan gætte hvem der er Keyser Soze".
Ellers er jeg ligeglad med, om jeg ser en film før andre og er af samme grund ikke en af dem, som sidder og downloader film i ringe kvalitet fra nettet, bare så jeg kan prale med, at jeg har set den før andre. Så vil jeg hellere vente og se den i biffen eller på et stort widescreen tv.

Når det er sagt, så vil jeg også understrege, at halvdelen af fornøjelsen ved denne film for mig var, at blive taget ved næsen af Rodriguez og Tarantino. Endelig en film som sked på hvad der var normal kotume. Hvorfor kunne "Godzilla" ikke dukke op af vandet ved siden af "Titanic" i Cameron´s blockbuster. Det havde sikkert været latterligt, ja men samtidig forfriskende at man ikke kunne sidde og forudsige hvad der ville ske, som i de fleste amerikanske mainstream film.

Clooney i sin sejeste rolle i denne film, som igen er en hyldest til nogle af de genrer, som Rodriguez og Tarantino holder mest af. Trarantino som skuespiller er ikke det jeg holder mest af, men dette må siges at være hans bedste "performance". På samme måde som det er Salma Hayek´s mest iøjenfaldene "performance".

Keitel gør det godt i en lidt atypisk rolle for ham og Juliette Lewis er, som hun plejer at være. I nogle af de mindre roller ses Cheech Marin (ja faktisk i tre roller), Fred Williamson (fra de gamle 70ér black exploitation film), Tom Savini (som også står for make-up til denne og hundrede andre film, deriblandt Romero´s "Dawn of the dead") og Danny Trejo (som er med i de fleste af Rodriguez´s film).

En lille spoiler, så kig væk jer der ikke har set filmen//: Efter at været kommet ud af biografen, hørte jeg nogle Cafégængere (jeg genrealiserer lige) sige: "Det startede ellers så godt og så blev den lige pludselig så mærkelig".
Hvorefter jeg tænkte for mig selv. "..Der fik jeg lige bekræftet, hvorfor jeg synes filmen var fed...".

Se denne film! Især hvis du intet kender til filmens handling.

En af filmens inspirationskilder er "Sidste nat på station 13" instrueret af min yndlingsinstruktør indenfor underholdning John Carpenter og der er da også en lille hyldes til filmen i kraft af t-shirten, som Keitel´s adoptivbarn (Ernest Liu) har på. En klassiker indenfor genren, som rykkede ved nogle grænser i sin tid. Den er desværre ikke at finde på Scope.
From Dusk Till Dawn